Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Andet Afsnit. Kongedommet.
Foruden disse her opregnede verdslige Embedsmænd havde Hirden
ogsaa lige fra Christendommens Indførelse iNorge sine geistlige.
De første christne Konger, Olaf Tryggvessøn og Olaf den hellige, havde
en Hirdhiskop (hir6biskup)1), som ledsagede dem paa deres Om-
vendelsesreiser og øvede stor Indflydelse paa den norske Kirkes første
Indretninxi og paa den ældre norske Kirkelovgivning. Efter Olaf
den helliges Tid nævnes ei dette Embede meer. Maaskee er det fal- «
det bort efter Ehristendommens fuldkomne Indførelse iLandet, da flere
Biskopper udfordredes, og ·i ethvert Fald er det ophørt ved Mor-
ges Jnddeling i faste Biskopsdømmer i Slutningen af det 11te Aar-
hundrede eller Begyndelsen af det 12te Men istedet herfor traadte
een eller flere Hirdprester (hir6prestar). Deres Kald var vel op-
rindelig reen geistligt, nemlig at udføre den huuslige Gudstjeneste og
de dermed forbundne Handlinger for Kongen og hans Hird. Men snart
kom hertil ogsaa en anden Bestilling, nemlig at være Kongens Skri-
vere og tildeels hans Negnskabsførere. I det 12te og Begyndelsen af
det 13de Aarhundrede finder man den Hirdprest, som fortrinsviis havde
med Udfærdigelsen af Kongens Breve at gjøre, almindelig nævnt
Kongens Kapellan (kapalin). Til denne samme var, idetmindste
undertiden, Overtilsynet ved Kongens Skatkammer (k6hirzla) betroet,
saaledes at han tillige var Kongens Skatmester (k6hir6ir)2).
Af dette Forhold udviklede sig omsider det saare vigtige Kants-
lerembede. Det maa antages egentlig at være oprettet og dets
Pligter og Rettigheder fastsatte af Kong Magnus Lagahøter (1263———
1280). Kantsleren omtales i Hirdslraaen først af alle Hirdembeds-
mænd. Han skulde, heder det, være en af Kongens høieste Naadgi-
vere og nyde Ret og Hæder lige med Lendermændene. Han skulde,
saavidt muligt, altid være i Kongens Nærhed, gjemme det kongelige
Segl og under sit Ansvar sørge for Udfærdigelsen af alle kongelige
Breve. Desuden skulde han have under sit Opsyn alle Kongedømmets
1) Fornm. s. 1, 229; Sn. Ol. d. hell. S. Kap. 55.
2) Kgsp. Anhang 186; Sn. M. Eri. S. Kap. 26. Hvor vigtig en saadan Hvid-
prests Stilling var, og hvor stor hans Indflydelse, sees bedst af , hvad der fortælles om
Jvar Bodde, der som Kapellan tjente Kong Sverrer og hans nærmeste Efterføl-
gere og endnu var af Kong Haakon Haakonssons mest fortroede Raadgiverei
dennes tidligste Regjeringsaar. Foknm. S. 1x, 260——262.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
