Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Hird. 81
over for Kongen, og fra Olas Khrres Tid paa den saakaldte Stallare-
stol cstallarastdllJ blandt de tilstedeværende Høvdinger t. Er. Lender-
mændene1). Stallaren skulde paa Kongens Bud tale paa hans Vegne
ved offentlige Leiligheder, til Thinge og paa Hirdstevner, holde Orden
i Hirden og fremføre dens Andragender for Kongen. Han skulde og-
saa have Opsyn med Skydsen paa Kongens Reiser. Af denne sidste
Forretning, en Staldmesters nemlig, er maaskee Navnet (beslægtet med
stallr, Stald) at udlede. Han havde personlig Ret med Lendermæn-
dene, skjøndt han stod efter dem i Berdighed.— Oftest var der to eller
flere Stallarer ad Gangen 2).
Baade Merkesmand og Stallare udnævntes afKongeii blandt Hirden
og ansaaes begge i Forening med de i Hirdeti tilstedeværende Lender-
mænd og, i det mindste fra Magnus Lagabøters Tid, ogsaa Skutil-
svendene som Hirdeiis Forstandere eller Hirdstyrere (hirdstj6rar)3).
fAf ringere Betydning vare oprindelig og langt ned iTiden tvende -
andre Hindembedsmænd: Drotseten (dr6ttsetj) og Skjenkeren "
(skenkari). Den sørstnævnte var et Slags Kjøgemester eller Huus-
hovmester, der havde Tilsyn med Kongens Bord og Kjøkken. Den
anden havde med Skjenkningen og Drikken at gjøre. Begge udnævn-
tes af Kongen blandt Skutilsvendene, nøde deres personlige Ret og
regnedes i deres Tal. Dette var endnu Skikken paa Magniis Laga-
bøters»Tid. Men siden kom Drotseten til at indtage en langt vigti-
gere Stilling ikke alene i Hirden, men i det hele Styrelsesverk, som
nedenfor skal omhandles4).
1) Sn. Ol. hell. S. Kap. 55, Ol. Kyrres S. Kap. 3.
2) Hrdfkr. Kap. 22, 49, NgL. 11, 410, 446z ÆGL. Kap. 200, sst. 1, 713
ÆFL.1V.Kap. 60, sst.1,175. Stallarens Embede og Navn er dog neppe af et-
endommelig norsk eller nordisk Oprindelse. Man sinder nemlig tidlig ved de an-
gelsariske Kongers Hos en Embedsmand, som kaldes stallere eller Maanens-, og det
i et Tidsriim, som ligger forud for Norges og de andre to nordiske Rigers Op-
rettelse· Det samme Embedsnavn findes ogsaa hos de gamle Friser, ligesom Ver-
dighedsnavnet eomes stabuli (hvoraf det senere connetable) hos de gamle Franker
peger sammesteds hen. Forresten var det beslægtet i Betydningen med det tydske
maraskalk (af marach Hest og skalk Tjener), i Middelalderens Latin marascalcus.
3) Hrdfkr· Kap. 24, NgL. 11, 412·
4) Hrdskr. Kap. 26, NgL. 11, 415. Ogsaa Drotsetenavnets udelukkende
Nordiskhed eller Notskhed er høist tvivlsom,· skjønt Udledningen af drott» Hird, og
setja, skikke til Sæde, falder høist naturlig. De gamle Tydskere havde nemlig lige-
ledes Embedsnavnet Truehsess, der baade iForm og Betydning udtrykker det Samme.
R. Keyser. Norges Stats- og Retsforf. i Middelalderen. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
