Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Andet Afsnit. Kongedommet.
Stilling i Kirken, hvilken dog Kongen besatte, synes betydelig at have
forøget dets Glands og Selvstændighed Bestemmelsen synes imidler-
tid ikke altid efter Kong Haakons Død strengt at være overholdt· Vel
var, saavidt skjønnes, Provsten til Mariekirken selvskreven til hiint
Embede, naar det virkelig besattes; men ofte synes det at have været
ubesat og dets Forretninger besørgede af en ringere Geistlig, der na-
turligviis ikke havde Kantslerens Selvstændighed Dette fandt, som
det lader, oftest Sted paa Grund af Avindsyge fra de verdsligeStor-
mænds Side, der misundte og frygtede Kantsleren i hans indsky-
delsesrige Stilling som Ihændehaver af Kongens Segl, især naar «Kon-
gen selv var mindreaarig eller udenfor Niget, hvilke begge Tilfælde
oftere indtraf i Løbet af det fjortende Aarhundrede.
Hirdmceuden e og Gjesterne udgjorde Hirdens egentlige Kjerne.
Hver af disse dannede for sig et mindre Samfund (lögun9ytj), der
selv havde Stemme med, naar et nyt Medlem (lögunautr) skulde op-
tages1); Optagelsen foregik paa en meget høitidelig Maade, og da
var det, at Sverdtagningen, Troskabseden og Haandgangen fandtSted,
hvilket ikke gjentoges ved Opflytningen i en høiere Klasse eller til et
Hirdembede.
Skikkene ved denne Leilighed vare iHovedsagen de samme forHird-
mand og Gjest. Hirdmanden knælede for Kongen, lagde sin høire
Haand paa Heftet af hans Sverd og kyssede Kongens Haand; dernæst svor
han Troskabseden paa Evangeliebogen og lagde endelig knælende begge sine
Hænder i Kongens Hænder. Han blev nu af den opvartende Skutil-
svend ledet om til Haandrækning, først til de nærværende Lender-
mænd og dernæst til de øvrige Hirdmænd. Om Gjesten nævnes ei i
Hirdskraaen, at han skulde lægge sine Hænder ind i Kongens, og der
s) Da Skalden Stuf Thordsson bad Kong Harald Haardraade om, at denne
vilde gjøre ham til sin Hirdmand, svarede Kongen ham, at dette kunde han ikke
strax love ham; »thi dertil maa jeg have mine Hirdmænds Raad.« Fornm. s.v1,
393. J Hirdskraaen foreskrives ogsaa udtrykkeligen med Hensiyn til nye Hird-
meends og Gjesters Optagelse, at Stallaren, Merkesmanden, eller hvilken anden
Kongen vil, i Forveien skulde adsporge de i Hirden nærværende Hirdmcend eller
Gjester, om nogen af dem havde Noget mod den til Optagelse Anmeldte at ind-
vende ;’ og hvis dette var Tilfælde, skulde hans Sag forelobig undersøges. Denne
Adfaerd benævnes »at leita 1ögune3stis«« d. e. at søge Optagelse i Samfundet og
betegnes sotn »gammel Skik« (k0m sjdk). Hrdskr. Kap. 30,43,NgL.11,
422, 439.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
