Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Hird. 85
er heller ikke ved ham Tale om nogen Haandraekning til Andre end
hans egne Samfundsbrødre (lögunautak)1).
Huuskarlene vare utvivlsomt i ældre Tider, paa samme Maade
som Hirdmcend og Gjester, Kongen tjenstbundne, skjønt deres Antagelse
vel har foregaaer med mindre Høitidelighed. Men paa den Tid, da
Kong Magnus’s Hirdskraa blev til, vare de traadte ganske i Bag-
grunden som et lavere Huussinde, der ikke meer regnedes til Hirden i
strengere Betydning, ja maaskee ikke engang længer vare haandgangne
i egentligste Forstand, hvorfor de heller ikke ere inddragne under Hird-
lovens Bestemmelser2).
Kjertesvendene, der kun vare Kongen haandgangne, men ikke
hans Sverdtagere, aflagde ved sin Optagelse ingen egentlig Ed. Intet
foreløbigt Samtykke af Hirden udfordredes heller ved denne Leilighed.
Drotseten fremførte kun den vordende Kjertesvend for Kongens Bord,
naar Maaltidet var endt, og Kongen skulde tage Haandtvcet. Kongen
rakte sin høire Haand frem over Bordet, og Svenden omsluttede den -
med begge sine Hænder og kyssede den, idet han ved denne Handling
aflagde et Troskabsløfte, der traadte i Edens Sted. Derpaa kastede
Kongen et Haandklæde over hans Hals og lod ham holde Vandfadet
for sig, medens han toede sine Hænder3).
Skutilsvendene og alle de øvrige Hirdstyrere udnævntes,
som allerede omtalt, blandt Hirdmaend ene og vare som saadanne alle-
rede Kongens Sverdtagere, Haandgangne og Edsvorne. Skutilsven-
denes Udnævnelse foregik ifølge gammel Sedvane paa den Maade, at
Kongen ved Bordet rakte dens vordende Skutilsvend et tomt Drikkekar, hvilket
han modtog, idet han kyssede Kongens Haand, fyldte det og gav det atter
til Kongen 4). Stallarens, Merkesmandens, Drotsetens og
Skjenkerens Udnævnelse skede blot ved en Kundgjorelse, og desuden
for Stallarens Vedkommende derved, at Kongen selv ledede ham til
s) Hrdfkr. Kap. 31, 43, NgL. -11, 422 f., 439. f
- 2) At den egentlige Haandgang for Huuskarlenes Vedkommende længe før
Magnus Lagabpters Tid, maaskee allerede iOlaf Kyrres, var ophørt, synes
næsten at kunne sluttes af Fagrsk. Kap. 220, hvis Udtrykket her er fuldkommen nøiag-
tigt, og handgengnir ikke brugt for mslamenn (Mænd som faa Løn) jfr. Kgfp.
S. 58. 3) Hrdfkr. Kap. 47, NgL. 11, 443 f. 4) Hrdfkr. Kap. 24, NgL.
11, 412 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
