Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Hird. · 87
iRegelen intet Kongsgods til Underhold1). Men de, som varet
Kongens Gaard, modtog fast Løn (m:tli) af Kongen·2), og denne Løn
udrededes dem den ottende Dag i Julen d. e. paa Nytaarsdag 3). "
Naar flere Konger styrede Landet i en Fællesstyrelse, saa kunde
disse vistnok, forsaavidt de vare unge og umyndige, nøies med en fæl-
les Hird5 men naarde vare myndige og selvstyrende, havde hver Konge
sin. Saaledes fortælles om Harald Gilles Sønner, Kongerne Sigurd
Mund og Inge, at disse i sin Barndom begge havde een Hird; deres
Broder Eystein derimod, som allerede var voren, da han kom til Morge,
havde sin Hird for sig selv. Men da Sigurd og Inge bleve noget
ældre, deelte ogsaa de Hirden mellem sig 4). Dette grundede sig na-
turligviis i Forestillingen om den nøie Forbindelse, der fandt Sted
mellem Hirden og Kongens Person. Heraf udsprang ogsaa den Ved-
tægt, at ved en Konges Død ansaaes hans Hirds Forpligtelse at være
løst, saaledes at ved enhver ny Konges Tiltræde en ny Haandgang
maatte finde Sted i Forening med Sverdtagen og Ed. Dette skede
paa et Hirdmode, der ordentligviis holdtes næste Dag efter Kongens
Antagelse5). Imidlertid var det derhos Skik, at Kongen allerede paa
det Hirdstevne, der holdtes strax forud for- hans Antagelse, meddeelte
Hirden et almindeligt Løfte, at hvert af dens Medlemmer skulde be-
holde den Navnbod (na-knb6t) d. e. Nang og Stilling, han før havde 6).
Skjont Hirden, som viist, dannedes af flere Klasser, saa ud-
gjorde den dog i det Hele et videre Samfund, hvis Medlemmer ikke
alene vare bundne til Kongen og Niget, men ogsaa til hinanden ind-
byrdes ved visse Forpligtelser. Blandt disse maa udhæves følgende:
De skulle advare og hjælpe hinanden i Tilfælde af fiendtligt Overfald
eller anden Ulykke. De skulle holde Fred mellem sig indbyrdes, og i ·
Tilfælde af Tvist underkaste sig dens Afgjørelse ved Kongen selv eller
den, Kongen as deres Midte skikker til Dommer. De skulle afholde
sig fra at bagtale sine Staldbrodre· De skulle indsinde sig til Møde, naar
Kongens Luur kalder dem, hvad enten det er til almindeligt Møde eller til
Møde for den enkelte Klasse. I sidste Tilfælde maa den ene Klasse
1) Kgsp. S. 60. 2) Kgsp. S. 59. s) komm. s. v1, 243. 1x, 482 o. fl.
St. 4) Sn. Sig. Ing. Eyst. S. Kap. 21. 5) Hrdskr. Kap. 11, NgL. 11,
399. s) Hrdskr. Kap. 5, NgL. 11, 395. »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
