- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
88

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 Andet Afsnit. Kongedommet

ikke trænge sig ind i den andens Forsamling — De skulle iKrig holde
Kirkefred og Kvindefred. — Hvo, som ikke opfyldte disse Forpligtelser,
han skulde udstødes af Samfundet, hvis ikke Kongen benaadede ham 1).

For dem af Samfundet, der uden egen Brøde bleve vanføre og
utjenstdygtige, blev der, som det lader, allerede fra gammel Tid føiet
visse Foranstaltninger. Af den Tiende nemlig, som Hirden var skyldig
at yde baade af vundet Krigsbytte og af sin Løn, skulde alle Landets
Biskopper tilsammen have een Trediedeel, Hirdpresterne en anden; men
den tredie skulde henlægges til et Hospital, i hvilket de utjenstdygtige af
Hirden, hvilke ei havde Midler til at underholde sig selv, skulde opta-
ges. Senere gjorde Kong Magnus den yderligere Bestemmelse, at for
samme Øiemed Enhver, som indtraadte i Hirden, skulde ved sin Ind-
trædelse give en vis Penge, afpasset efter den høiere eller lavere Klasse,
hvori han optoges2). Magnus’s Søn, Kong Haakon, indskjærpede
denne Forpligtelse og sørgede ved nye-Indretninger for dens Over-
holdelse3).

Hirdens indre Anliggender afgjordes paa Hi rdmød er eller Hird-
stevner (hirostefna), deels under Kongens egen, deels under Hird-
styrernes Ledning. , Hirden havde, baade med Hensyn til sine Medlem-
mers Forhold indbyrdes og samtliges Forhold til Kongen, sin egen
Hirdlov (hirölög), der dog ingenlunde unddrog dem fra Lydighed
mod den almindelige Landslov »Vi ere edbudne,« lader hiin Lov dem
selv sige, »til at holde Loven og styrke den, men ikke til at bryde den «4).
Denne Hirdlovs Grundlag maa søges i ældgamle Vedtægter, hvilke
rimeligviis først ere bragte i et Slags Orden og indre Sammenhæng
af Kong Olaf den hellige og siden ere udvidede og nærmere bestemte
af Kong Olaf Kyrre5). Naar den først er bleven skriftlig optegnet,
vides ikke; men som skreven Lov benævntes den Hirdskraa (hir68kr«s-i).
At en saadan har været til, før Kong Magnus Lagaboter udgav sin
Hirdskraa, fremlyser af flere Steder i denne, hvor en ældre udtrykke-
lig omtales under Navnet: den gamle Hirdskraa (hiroser-i hin

korna)6), hvilken dog i alt Væsentligt maa have stemmet med Mag-

1) Her-skr. Kap. 39. 41. 42, NgL. 11, 435—438. 2) Hrdskr.Kap. 53, NgL.
11- 449— — 3) Retterbod af 17de Juni 1308, NgL. 111, 78 f. 4) Hrdskr.
Kav. 40, NgL. 11, 436, jfrt. m. Kap. 84, S. 426. 5) Sn. Ol. Hell. S.
Kap. 55, Ol. Kyrr. S. Kap. 3. s) Hrdskr. Kap. 48, 49, 50, NgL. 11, 446.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free