Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens Hird· - 93
Kreds havde udviklet sig til nogen ærefrygtbydende selvstændig Magt i
Staten. Under Kong Erik af Spommerns Styrelse finder man vel igjen
de norske Ridderes Antal forøget; men høit steg det aldrig.
Ligesom Niddernavnet og Nidderverdigheden efter 1319 fik en for-
høiet Betydning, saaledes synes i modsat Retning en Forandring at
være indtraadt med Hensyn til de lavere Hirdklasser — dog vistnok
ikke pludselig, men lidt efter lidt. Fra det nævnte Tidspunkt af for-
svinde nemlig Navnene Hirdmænd, Gjester og Kjertesvende, og
i Stedet fremtræder kun eet Navn, antydende en lavere «Hirdverdig-
hed, og det er: Svende. Den nu forekommende Jnddeling af Kon-
gens haandgangne Mænd er: Niddere (rjdda«rar) og Svende
(sveinar), og disse Navne svare ligefrem til den andensteds indeii Rid-
derstanden brugelige Inddeling i miljtes (,Riddere) og armigerj·(Svende,
Væbnere). Med disse laiinske Benævnelser udtrykkes ogsaa de an-
førte norske iBreve, udfærdigede paa Latin. Men hvorvidt un-
der Svendenes eller Væbnernes Klasse har været indbefattet
baade Hirdmænd, Gjester og Kjertesvende, eller 4—— hvad maa-
skee er sandsynligere —- blot de første, og hvorledes man i sidste Fald
har nævnet de tvende senere Klasser, om de vedbleve, — det lader sig
ikke bestemt afgjøre. At man i Negelen betragtede Optagelsen iSven-
denes Klasse som et nødvendigt forberedende Trin for siden at stige
op i Niddernes, er sikkert. Det var ogsaa ganske stemmende ikke
alene med Brugen i Udlandet, men og med de ældre norske Forholde,
da man for at blive Skutilsvend forud maatte være Hirdmand1).
Ogsaa med Hensyn til Hirdembederne indtraadte efter 1319
en iøinefaldende Forandring Stallaren og Merkesmanden for-
svinde, medens derimod Drotseten, der endnu ifølge Magnus’s
Hirdskraa blot er Kongens Huushovmester, hæves til en meget forøget
Anseelse derved, at med hans Embede, ved gjentagne Leiligheder, en
Nigsforstanders Verdighed og Virksomhed blev forenet. Drot-
seten og Kantslereii optræde nu som noget Mere end blot Hird-
embedsmænd. De vise sig som et Slags høie Nigsembedsmaend
og som de eneste saadanne. Men det maa vel merkes, at det første
Embede, som Nigsembede idetmindste, kun under særegne Omstændig-
1) See ovf. S. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
