- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
94

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94 Andet’ Afsnit. Kongednmmet.

heder (især under Mindreaarighedsstyrelser) besattes, — og at det
sidste, som allerede forhen yttret1), ikke heller var ganske stadigt.

Til Slutning nogle Ord om Hirdens Talrighed. Til Be-
stemmelsen heraf har man kun fraenkelte Tider nogenlunde tilforlade-
lige Opgifter, og disse udvise, at Medlemmernes Antal ingenlunde altid
har været det samme. Om Olaf den hellige og- de nærmeste Konger
efter ham heder det, at de almindelig havde om sig serti Hirdmænd,
treti Gjester og treti Huuskarle. Om Olaf Kyrre derimod
fortælles, at han havde det dobbelte Antal af hver Klasse (120 Hird-
mænd, 60 Gjester og 60 Huuskarle)2). Ingen af disse Opgifter
strækker sig imidlertid, som det lader, videre end til dem, som vare i
Kongens Gaard, eller til dem, som ledsagede ham paa hans Reiser.
I saa Fald maa, naar de medregnes, som opholdt sig andenstedsi
Landet i Kongens» Forretninger eller vare paa Reiser i hans Erinder,
Antallet have været meget større Neppe er efter Olas Kyrres Tid
Hirdens Tal for det første attertblevet formindsket. Tvertimod er det
høist sandsynligt, at de i det tolvte og trettende Aarhundrede oftere
indtrædende Fællesstyrelser og Krige mellem de Samstyrende snarere
have forøget Hirdens Tal. Thi Hirden udgjorde Hærens Kjerne og
de stridende Kongers fornemste Styrke. I det Slag ved Nidaros
1179, i hvilket Erling Skakke tilsatteLivet, fortælles der, at 60 Hird-
mænd faldt, og det, som det lader, paa Magnus Erlingssøns Side
alene3). Og i Aaret 1181, altsaa kun fire Aar efter det første Ud-
brud af Kampen mellem Magnus Erlingsson og Sverrer, klager den
første over, at han i denne Kamp havde tabt ikke mindre end 100 Hird-
mænd, der vare lenderbaarne, det vil sige Sønner af Lendermænd, alt-
saa af den gjæveste Æt4). Paa begge Steder, og navnligen paa det
sidste, maa Talen udelukkende være om Hirdmænd i Navnets
egentligste Betydning, ikke om Gjester, end sige Huuskarle. Dette
tyder aabenbar hen paa en meget talrig Hird i det Hele og især paa
et stort Antal egentlige Hirdmænd. Om den indre Fred, som fra Mid-

l) See ovf« S. 84.

2) Sn. Ol. d. hell. S. Kap. 55, Ol. Kyrr. S. Kap. 4; Fagrsk. Kap. 220.
3) Fornm. s. v111, 99.

4) Formu. s. v111, 155.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free