Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 15. Kongedømmets Indtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 « AndetAfsnit. Kongedommet
der, oprindelig kun ved Ankomsten til Norge, ikke ved Bortfcerden der-
fra, rammede altsaa den, der førte Varer ind, ikke den, somhfvrte
Varer ud af Landet1). Søfarende, der havde hjemme i Notge selv,
vare i Negelen( fri for Landoren. Dette kan sluttes af den Omstæn-
dighed, at det regnedes blandt Kong Svein Alfifassons trykkende og
mod tidligere og senere gjældende Sedvane stridende Forordninger, at
Landore skulde betales »af Enhver, som for af Landet, hvad enten
han var indenlandsk eller udenlandsk«2). Det kan ligeledes
sluttes af Udtrykkene i den ældre Frostathingslov, hvor den omtaler
denne Forordnings Ophævelse ved Sigurd Jorsalafarer og hans Brødre
med de Ord: »Kongerne eftergave (gk-iku) Thronderne al Landore
(a11a landaura)««3). Dette stemmer ogsaa med den Tanke, som man
ganske vist oprindeligen har gjort sig ved Landøren, nemlig at den skulde
være en Kjendelse, som Udlændingen ydede for Tilladelse til at handle
i Landet og for det Vern, han nød afKongedømmet under denne Virk-
somhed. Forresten rettede denne Afgift sig ikke efter Ladningens Verdi
eller Skibets Drægtighed, men efter Skibsmandskabets Antal, saaledes
at den erlagdes med en vis, eengang for alle fastsat Udredelse for hver
fri og voxen Mand ombord. Den hvilede altsaa, ligesom Ledingen
og Visøren, paa Personen, ikke paa Formuen·
Denne Jndtægtskilde vandt i Betydenhed, alt eftersom Norges
Søhandel udvidedes med de fremblomstrende Kjøbstæder· Kongerne
1) J den gamle Overeenskomst mellem Norges Konge og Jslaendingerne fra
Olaf den helliges Dage heder det, at Jslaendingerne ei skulde betale Told (tollr
d. e. Skat) i Norge, undtagen Landoren (noma 1anc1aura), —— og at fri Karl-
mand med fuld Ret giver i Landore »6 Felder og 6 Alen Vadmel eller en halv
Mark Sølv,« hvilket kan kræves, »naar de ere komne til Ankersted (i akkerjssat)
eller Landfceste (i 1a11c1t’est.–u-).« NgL.1, 437 (jfr. sst. S. 443). 11,465, 472. Ved
Jslands Underkastelse under Norges Konge ophævedes Landoren for Jslændinger-
nes Vedkommende. NgL. 1,"461. Ophævelsen gjentages dog ikke udtrykkelig i
den fornyede Overeenskomst med Haakon Magnusson NgL. 111, 145 f.
2) »Maör hverr er af landi færi, skyldi gjaldt-« 1andaura, hvart e1« han var
hsrlenzkr gda utlenzk1.«« Ol. Hell. S. (Christ. 1849) S. 61. Til dette Sted
maa særdeles Hensyn tages ved Fortolkningen af de tilsvarende Steder hos Snorre:
»madr hvert-, er til jslands færj, skyldi gjalda lanclaura, parlenzkr ok utleuzkr
(Sn. Ol. Hell. S. Kap. 253), og i Fornm. s. x, 399: »maör hvert-, er til is-
lands foerj, skyldi gjalda landaura, hdrlenzkr ok üt18n2k1·.·«
3) ÆFL. xv1, Kap. 1. NgL. 1, 257, jfr. ÆGL. Kap. 148, sst. S. 58 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
