Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 15. Kongedømmets Indtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedommets Jndtcegter» 99
Den synes derfor efterhaanden at være bleven antagen og blev siden
staaende ved Magt1). At en Forandring, svarende til den, som fore-
gik med Ledingen, ogsaa er foregaaet med Visoren, kan ikke om-
tvivles. Alligevel blev den gamle Grundsætning med Hensyn til Le-
dingen fremdeles gjældende, at Kongen i Fredstid ikke maatte hæve
meer end halv Almenning d; e. Halvdelen af hvad der regnedes for
fuldLedingsskat, med mindre Folket frivilligen indrømmede saadant.
Ligeledes erklærede den nye Landslov udtrykkeligen, at der, hvor Le-
ding udrededes, der skulde Kongen eller hans Ombudsmænd ingen al-
mindelige Tolde (d. e. Skatter) paalæggeBønderne, ligesaalidet som
Gaver eller Bevertning (veitslur) eller Hestefoder eller Tømmerhugst,
men kun den Skyds, som fra gammel Tid var brugelig2). Forresten
ere disse gamle Skatteforholde indhyllede i stor Dunkelhed, og især er
Forholdet mellem Ledingen som Skat og Ledingen som Krigs-
rustning yderst vanskeligt at rede paa Grund af det Ubestemte i Lo-
venes Yttringer om dette Emne. At Kongerne senere have nyttet denne
Uklarhed til efterhaanden at gjøre Ledingen som Skak, især efter at
den var overført paa Iordbrug og Formue, uafhængig af Krigs-
udrustningen, er ikke usandsynligt.
3. Sagøre (sakeyrir). Denne bestod i Bøder til Kongedøm-
met for visse Lovovertrædelser. De Tilfælde i hvilke en saadan Bod
skulde udredes, ogdens Størrelse efter de forskjellige Omstændigheder
var i Loven nøie fastsat, skjønt Beregningsmaaden var forskjellig til
forskjellige Tider. Da visse Forbrydelser medførte for den Skyldige
baade fast og løs Eiendoins Fortabels’e til Kongedommet; kunde Sag-
øren, som allerede ovenfor yttret, bidrage til Forøgelse af Kongedøm-
mets Iordegods.
4. Lande-rc (landeyrir), senere Told (tollr). Med Hensyn
til denne Afgifts Beskaffenhed i Middelalderen raader megen Uklarhed.
Landøre omtales lige fra Harald Haarfagers Tid som Skat paa Sø-
farende, der kom til Norge for at handle. Den betaltes, som det la-
l) At Forandringen er gaaet for sig og Ledingen bleven overfort som en
Byrde paa Jord og Eiendom, er sikkert nok. Men angaaende de nærmere Om-
stændigheder ved denne Omvæltning i Skattevcesenet og Tiden, naar den er bleven
fuldstændig dreven igjennem, derom savnes Oplysning.
2) NLl. 111, 1, NgL» 11, 33; NBl. m, 1, sst. S. 199.
7dit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
