Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 15. Kongedømmets Indtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Andet Afsnit. Kongedpmmet.
Finmarken Den tilkom Kongedømmet lige fra Harald Haarfagers Dage
og overlodes til en eller anden høitbetroet Mand som Len (lö-n) imod
en fast aarlig Afgift. Denne udgjorde ved Begyndelsen af det 12te
Aarhundrede 60 veiede Mark Sølv aarlig1).
7. Bortdøet Arv (dainark6, aldauoa arkr). Herved forstodesArv,
til hvilken ingen lovbestemt Arving fandtes. Efter Kong Svein Alfi-
fasføns Bestemmelse skulde ogsaa den Arv, som maatte tilfalde land-
flygtig eller fredløs Mand, tilhøre Kongen 2). Men dette ophævedes
efter Sveins Forjagelse.
8. Af Søen opdrevet Gods (rek) og opdreven Hval.
Dette var dog indskrænket til hvad der af begge Dele fandtes i Al-
menning. Til Almenningerne tilkom nemlig i dette Tidsrum Konge-
dømmet Overeiendomsretten 3).
9. Myntning (mynt, silkrslatta). Denne synes fra den første
Tid af, da Mynt sloges i Morge, at have været en udelukkende Ret
for Kongedømmet. Haakon Haakonssun indrømmede ved 1220 Erke-
biskoppen af Nidaros Myntret, dog under Forpligtelse, at hans Mynt
skulde være jævngod med Kongens 4). Denne Ret for Erkebiskoppen
blev stadfæstet af Kong Magnus Haakonssøn i 1277 5), men igjen tilbage-
kaldt i Erik Magnussons første Negjeringsaar af det da styrende Raad 6).
Som det lader, blev Myntretten ikke Erkebiskoppen gjengiven før efter
Kalmarforeningen. —
Den ukloge og kortsynede Stræben efter Vinding ved Myntens
Forvanskning synes tidlig at have yttret sig hos Norges Konger· Alle-
rede Harald Haardraade (1047—— 1066) beskyldes i Sagaerne for at
have slaaet slet Mynt og dermed lønnet sin Hird7). Da imidlertid
norsk Mynt længe var sjælden, og umyntet Metal eller fremmed, især
engelsk Myiit mest nyttedes i Handel og Vandel, saa var Myntfor-
vanskningen neppe meget hyppig og i alt Fald af lidet indgribende Følger
Anderledes blev det, da fra Slutningen af det 12te Aarhundrede inden-
landsk Mynt blev præget i større Mængde og kom i jævnere Omløb.
Under Kong Sverrer var dog Mynten endnu god og omtrent svarende
1) Fornm. S. v11, 129. 2) Sn. Ol. Hell. S. anf. Sted. 3) ÆGL.
145. 150. NL1. v11, 64.v111, 26 (NgL. 1, 58. 60. 11, 148. 165). 4)N·ch.
1, 446· s) NgL. 11, 466. 482. s) Djp1. Nokv. 111, 29. s) Form. s.
v1, 243.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
