- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
103

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 15. Kongedømmets Indtægter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongedommets Judtaegter. · 103

til den engelske. Men i Magnus Lagaboters Tid finder man, at den
var sunken, og under ham og hans to nærmeste·Efterfol·ijere svarede
1 Mark norsk Mynt ikkun til zs Mark brændt eller reent Sølv1),· og
denne Kurs maatte endda opretholdes ved strenge Kongebud, ——— noget
som viser, at Mynten til sine Tider maa have været slettere, end selv
denne Kurs angav2). Under Kong Magnus Eriksson sank den endnu
dybere, og Udtrykket korngjldi, gammelt Verd, som fra denne Tid kom
i Brug om den ældre, bedre Mynt, af hvilken tre Mark gik paa een
Mark Sterling eller reent Sølv3), viser, at Forvanskningen holdt sig
stadig og rimeligviis gik videre og videre fremad. Den norske Mynt
synes ikke at have hævet sig igjen før i det 15de Aarhundrede. For-
uden Indbildningen om, at det var Fordeel for Kongedpmmet at for-
vanske Mynten, synes ogsaa en vrang Mening om, at man paa denne
Maade kunde hindre Sølvets for store Udforsel af Landet, at have
gjort sig gjældende 4). Man havde ogsaa Eremplet for sig fra frem-
mede Lande, især udentvivl fra Naborigerne Sverige og Danmark, i
hvilke Negjeringen med Myntforvanskningen gik endnu langt videre, end ·
man gik i Norge "

10· Skat af Norges Skatlande. Hvilke disse vare, er
ovenfor udviklet5). Skatten, de ydede, har udentvivl været betalt paa
forskjellige Maader efter Tid og Forhold., Af Suderoerne og Man
gaves undertiden Stat, men oftest blot en Lensafgift af de under Mor-
ges Overhoihed styrende Kongcr ved enhver ny Konges Tiltrædelse paa
Øerne. Denne Lensafgift ophørte ved Øernes Afstaaelse til Skotland
i 1266, hvorimod den skotske Konge forpligtede sig til at betale den
norske, foruden en Sum eengang for alle (4()00 Mark Sterling), 100
Mark Sterling aarlig. Med denne Afgist fandt dog idelige Vanskelig-
heder Sted, indtil den ved Midten af det femtende Aarhundrede ganske
opgaves.

1) J en af den svenske Konge Magnus Ladelaas i 1285 afsagt Voldgiftsdom
mellem Norge og Hansestaederne (Lübecks Urkundenbuch No. 484 1 S. 442)
sættes udtrykke-lig 3 Mark norsk Solv lige med 1 Mark reent Sølv.

2) Retterbod af 1ste Novbr. 1311, NgL. 111, 91 ff·

U) See f. E. DipL Norv. 1 No. 190, S. 159 (Aar 1327).

4) Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. V, 150.

5) See ovenf. S. 17 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free