Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 15. Kongedømmets Indtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongedommets Judtægter. 105
strax, deels efterhaanden i det nærmest følgende Aarhundrede1). Imid-
lertid blev neppe Skikken i det Hele, navnligen i dens oprindelige Form,
derved ganske udryddet, skjønt Magnus Lsagaboters Lov, som ovenfor
nævnt, udtrykkeligen forbyder alle saadanne Udpresninger2).
Kongedømmets Indtægter opbares deels i Penge, deels, og det
vist nok største Parten, iNaturalfrembringelser efter en vis Tart. Den
sidste Omstændighed voldte, at Kongerne, især i Tidsrummets tidligere
Deel, meget gave sig af med Handelsforetagender og jævnligen havde
Kjobskibe i«Søen, hvis Førere under denne Forretning ifølge Loven
nøde Haulds Ret3).
Jndtægternes Indsamling udførtes ved Kongens dertil be-
skikkede Tjenestemænd, fra det 13de Aarhundrede af Sysselmændene,
hvilke aflagde Regnskab for Kongen selv eller hans Fehirde (f(5hir6ir,
Skatmester). Ledingen betaltes i to Terminer, Vaar og Høst. Vaar-
ledingen skulde være udbuden til Midfaste, sammentagen til Spaaske og
ført til den Kjøbf«tad, hvor den skulde modtages paa Kongens Vegne,.
til Hallvardsmesse (15de Mai). Høstledingen skulde være udbuden til
Vinternat (14de October), sammentagen til Mortensmesse (11te No-
vember) og bragt til Kjøbstaden til Juul. Ligesaa skulde sorholdes med
Landskylden 4), og udentvivl har det Samme ogsaa fundet Sted med
Visoren. I ældre Tider synes der kun at have været een Fehirde,
der almindeligvar hos Kongen og ofte var en Geistlig5). Senere var
der flere. Man finder, at Landet i Begyndelsen af det 14de Aarhun-
drede for Opbørslernes Skyld var deelt i fire Fehirdsler (k(5,hirösl—
ur, thesaurarjæ), nemlig Nidaros’s, Bergens, Oslos og Tunsbergs 6),
hvortil senere synes at være kommen en femte for den sydligste Deel
af Niget (Bagahuus’s?)7). Hvert saadant Distrikt blev i Negelen be-
styret af en særskilt Fehirde. Foruden disse Fehirder var ogsaa en
l) ÆGL. Kap; 148, NgL. 1, 58—59; ÆFL« le Kap.1——3, NgL.
1, 257—258· «
2) See ovenf. S. 36 ff. jfr. Rb. af 17de Juni 1308, NgL. 111, 75.
3) ÆFL. 1V. Kap. 60, NgL. 1, 175.
4) Hrdstr. Kap. 36, NgL. 11, 430, jfkt. m. NgL. 111, 96, 137.
5) Den bekjendte Eystein Erlendsson var Kong Juge Haraldssons Kapellan
og Fehirde, førend han blev Erkebiskop. Kgsp. Anhang 186.
s) Rb. af 17de Juni 1308, NgL. 111, 79.
’) Munch Hist. geogr. Bestrtvelse af Norge i Middelalderen S. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
