Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 15. Kongedømmets Indtægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Andet Afsnit. Kongedvmmet.
Fehirde beskikket inden Hirden l), hvilken da rimeligviis var at betragte
som en Overskatmester. Maaskee var dog denne sidste Bestilling
oftest forbunden med en af de· andre Fehirdsler, helst Bergens. Ogsaa
i denne senere Tid sinder man, at Fehirderne stundom havde været
Geistlige 2).
Indtægternes Anvendelse var overladt Kongens egen uindskrænkede
Naadighed. Med Hensyn derimod til selve Indtægtskilderne, f. Er.
Kongedommets Iordegods, fandt den Indskrænkning Sted, at Kongen
i Negelen ikke kunde for bestandig, men kun for sin egen Levetid, af-
hænde dem enten ved Salg eller som Gave, Len eller Veitsle· I
første Tilfælde kunde det solgte Iordegods (thi dette kunde i Grunden
blot Salget ramme) as en følgende Konge, inden lovbestemt Tid og
under de almindelige Former, gjenløses som anden Odel. I de tvende
sidste Tilfælde havde Kongens Eftermand Ret til at gjenkalde Gaven,
Lenet eller Veitslen3). En lignende Indskrænkning har udentvivl og-
saa gjceldet med Hensyn til Pantsættelse.
1) NgL. 111, 74.
2) Saaledes under Kong Haakon Magnusson den ældre Sira Erlend
Styrkaarssøn. NgL. anf. Sted.
Z) Kong Olaf Kyrre bød sin Yndling Skule Tostessøn at ville give ham et
Fylke iNorge med al kongelig Indtægt. Men Skule vilde ei modtage denne Gave,
fordi »den af en følgende Konge kunde blive rygget (ck kouuuga skipri verda,
kanu vera at rjuljz gjöün).«« Derimod udbad han sig og fik af Kongen en Deel
Jordeiendomme paa forskjellige Steder i Landet, hvilke Kongen skjødede ham
(skeytti honum). Sn. Har. Haardr. S. Kap. 103; Formu. s.v1, 4313 jfr
Fagrsk. Kap. 214. Skjodningen har udentvivl gjort, at Gaven blev betragtet
som Salg, og saaledes ialfald ikke kunde rhgges uden ved Gjenlosning. — Kong
Magnus Barfod havde givet Sigurd Ranessøn Finnesærden som Len mod en vis
Afgift for sine og sine Sønners Levedage. Gyldigheden herafnegtede siden
Magnus’s Søn Kong Sigurd. Under den Retssag, som reistes i denne Anled-
ning, blev paa Frostathing de Lovkyndige (1ögmenn) adspurgte, om en Konge
kunde bortgive noget Len længer end for sin egen Levetid. Hertil blev svaret, at
Kongen vel kunde give Gaver (af Len eller Veitsler) for bestandig (gera aldarmal
um gjatir sinar), men da maatte saadan Bestemmelse (mkz.ldagi) lyses paa alle Lan-
dets Lagthing. Da Kong Sigurd nu erklærede, at han vilde have denne Ret for
Fremtiden afskasfet, saaledes, at ingen Konge skulde kunne gjøre Gaver for læn-
gere end sin egen Levetid, men hans Broder, Kong Eysteiu, paastod, at Ret-
ten skulde vedblive, — saa blev Tvisten afgjort ved Lodkastning, og Kong Sigurds
Mening seirede. Forun1· s. v11, 129· 139. 140. Spørgsmaalet havde altsaa før
været tvivlsomt, men afgjordes nu paa lovlig Maade. Af denne Grundsætning
med Hensyn til Udstrækningen af Kongens Forfoiningsret over Kongedommets Ind-
tægtskllder udspringer udentvivl den Omhu, man i følgende Tider sporer, for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
