Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 17. Herserne blive, efter den norske Stats Oprettelse, Lendermænd. Disses Stilling som patriarchalsk-aristokratisk Magt i Staten indtil Midten af det trettende Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Tredie Afsnit. Lendermcendene og Rigsraadet.
17.
Herserne blive, efter den norske Stats Oprettelse, Eendermænd.
Disse-3 Stilling som patriarkhalsk—aristokratisk Magti
Staten indtil Midteu af det trettende Aarhundrede
Den norske Stats Oprettelse medførte ikke Herserverdighedens Til-
intetgjørelse Ogsaa i det samlede norske Riges Samfundsorden ved-
blev Herserne længe at indtage en saare vigtig Stilling, at danne et
Slags selvstændig Statsmagt, en patriarchalsk-aristokratisk Grundbestand-
deel. De indtraadte kun i et noget forandret Forhold til Kongedøm-
met og bleve nævnte med et nyt, udentvivl fra dette Forhold hentet
Navn: Lendermænd (lendir menn).
Den patriarchalske Magt iSamfundet, hvilken de fra gammel Tid
dannede, var saa sammenvoxet med Samfundet selv, saa rodfæsteti
Folkelivets dybeste Grund, at den ved de Omvæltninger, der ledsagede
det norske Riges Oprettelse, og ved den første Enekonges vilkaarlige
Indretninger ikke kunde udryddes; den kunde blot indskrænkes og med
det Samme knyttes til det nye Kongedomme som en dette underordnet
Statsmagt.
Harald Haarfager gjorde paa den ene Side Herserne til sine
haandgangne, følgelig ogsaa edsvorne og tjenstbundne Mænd og under-
ordnede dem sine Jarler· Paa den anden Side indrømme-de han hver
Herser kongeligt Veitsleland til et vist Beløb, nemlig efter Haralds Be-
stemmelse tyve Marks Veitsle1). Dette sidste gav udentvivl Oprindel-
sen til det nye Navn: Lendermand Uendr maor). Det merker nem-
lig egentlig en med Land udstyret Mand, en, der har Kongedøm-
mets Land (d. e. Jordegods) i Veitsle af Kongen (1önd at vejtslu
konungs). Og dette Navn fortrængte snart ganske det ældre. Fra
nu af lagdes den større Vegt paa Verdighedens Forhold til Konge-
dømmet, shvilket Navnet Lendermand udtrykte; tidligere lagdes
derimod Vegten paa Verdighedens Forhold til Heredsbønderne, til
Hæren, hvilket Forhold Navnet Hers er udtalte.
Begge de nævnte Omstændigheder bragte Lendermændene i et for-
hen ukjendt Afhængighedsforhold til Kongedømmet. Men skjønt dette
l) See ovenf. S. 31 Anm. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
