Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 17. Herserne blive, efter den norske Stats Oprettelse, Lendermænd. Disses Stilling som patriarchalsk-aristokratisk Magt i Staten indtil Midten af det trettende Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lendermceudene som Magt i Staten. 111
for Fremtiden, som egentligt Retsforhold, vedblev at gjælde, saa
formildedes dog i Virkeligheden Begrebet ved de efter Harald Haar-
fagers Død indtrædende Forandringer Iarledømmets Ophør i den af
Harald fastsatte Tydning, og de indre Uroligheder, hvilke gave Bøn-
derne, og med det Samme disses naturlige Høvdinger, en forøget Vegt
i Statssamfundet, —— hjalp begge Dele hastigen Lendermaendene til at"
gjenvinde en selvstændig Indflydelse, der atter meer nærmede deres Stil-
ling til det ældre Forhold. Christendommens Indførelse fratog dem
vel den prestelige Myndighed, de i Hedendommen havde øvet, men
gjorde for det første intet Skaar ideres verdslige Myndighed. Før
hundrede Aar vare hengangne fra Harald Hanrfagers Erobringsverk,
havde Lendermcendene atter indtaget en saadan Stilling i Staten, at
Landsstyrerne, efter Sagaernes Vidnesbyrd, maatte søge al sin Hjælp
og Styrke hos dem, da de i hvert Fylke raadede for Bønderne 1).
For nogenlunde rigtig at opfatte den Ret og Skyldighed, som
Loven fra nu af tillagde Lendermændene ligeoverfor Kongedø1n-.
met, maa man fornemmelig ty til Hirdskraaen, der, hvorvel sammensat
i en nyere Tid, her synes at udtale gamle Anskuelser af Lendermands-
verdighedens Væsen Af de gamle Love i Almindelighed og af Hird-
straan i Særdeleshed kunne vi uddrage Følgende:
Lendermændene vare Jarlen nærmest i Verdighed, uden dog at
regnes for Tignarmænd. De vare ogsaa, næst Jarlen, Kongens
høieste Naadgivere (reiögjaka1s) iLandsstyrelsen. Naar de vare
tilstede i Kongens Hird, regnedes de blandt Hirdstyrerne (hirö—
stjdray eller Hirdens Overordnede og indtoge der den førstesplads·
Lendermcendene vare Kongens haandgangne Mænd og skyldte
ham i denne Egenskab den dermed følgende Troskab og Lydighed. De
skulde indsinde sig hos Kongen paa hans Stevning og ikke forlade hmn
igjen uden hans Orlov. I Ufred skulde de paa Udbud tjene Kongeti
og anføre hans Folk eller styre hans Skibe, naar han krævede det.
Der tilkom enhver Lendermand, medens han stod i Kongens Tje-
neste som haandgangen, 15 Marks Veitsle, og det varsham tilladt at
holde 40 Mand med Huuskarles Navn, men ikke flere uden Kongens
særlige Tilladelse2).
1) Snorre Ol. Hell. S. Kap. 44. «) Hrdskr· Kap. 19. NgL. 11, 407.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
