Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Tredie Afsnit. Lendermoendene og Rigsraadet.
dighed, uden Indskrænkning hverken fra Folkets eller noget større Raads
Side. At Nigsstyrerne vare tolv, gjorde intet til Sagen, da Konge-
dømmet alene eller rettere Kongens Person ved dem skulde repræsenteres,
og enhver Negjeringshandling af dem, saavidt skjønnes, skulde gaa i
Kongens Navn og under hans Segl. Kantsleren som Kongeseglets
Bevarer skulde være Sjælen i det styrende Naad.
Forordningen viser forresten bedre end nogetAndetHaakons Anskuelser
med Hensyn til Kongedømmets styrendeMyndighed Thi den samme Myn-
dighed, han vilde have Formynderstyrelsen iklædt, tænkte han sig naturligviis
at tilkomme Kongen ifuldeste Maal, naar denne selv styrede. Han havde
altsaa allerede ved denne Forordning af 1302, til hvilken dog hans større
Raad gav sit Samtykke, udtalt de Negjeringsgrundsætninger, som han
paa egen-Haand gjennemførte ved Forordningen af 17de Juni 1308.
I Indledningen til denne erklærer han ogsaa ligefrem, at han paa
Grund af den mislige Fremfærd, som Adskillige havde tilladt sig mod
hans Undersaatter, baade i hans Broders Mindreaarighed og senere,
nu tager Norges Konges Rige, sin Fædrenearv, under sin
egen Styrelse 1), —— det er: han vil for Fremtiden regjere uden
Medvirkning af dem, der tilforn ansaaes for Kongedømmets selvskrevne
Naadgivere, uden Medvirkning af Kongedømmets større Naad.
Hvor vel nu end Haakon kunde synes efter Omstændighederne at
have indrettet Alt til det norske Kongedømmes Opretholdelse imod et
fremstræbende Artstokrati, og hvor uafhængigt han end troede sig at
" have gjort det af de Høvdinger, der gjennem Aarhundreder havde dan-
net dets selvskrevne Naad, saa viiste sig dog snart, at hans Foranstalt-
ninger, skjønt i det Hele af gjennemgribende Indflydelse, dog ikke i
det Enkelte formaaede at vinde stadig Fasthed.
Haakon· døde den 8de Mai 1319, netop paa en Tid, da hele
Norden befandt sig i de største politiske Forviklinger. Hans lov-
lige Arving til Norges Rige var et treaarigt Barn, Magnus,
en Søn af hans eneste egtefødte Datter, Ingebjørg, og af Hertug Erik
af Sverige, der kort forud var død en voldsom Død. Denne samme
Magnus var just nu et Parti af svenske Stormaend i Færd med at
l) NgL. 111, ·74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
