Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konge-as og ·Rigets Raad. 129
(vejtjzt) imod førnævnte Bestemmelse (skipan). Jeg skal ogsaa un-
dersøge, om Kongedømmets Ret og Gods er blevet det berøvet, og med
al min Magt søge det tilbage under Kronen, hvo der end har det,
Beslægtet eller Ubeslægtet, Ven eller Uven.« Hvis Nogen af dem be-
viislig brød denne Ed, skulde de øvrige med fuld kongelig Myndighed
lade ham revse, og hver den, som vilde forsvare ham, skulde ansees
for hans Medskyldige og være samme Straf underkastet.
Efterlod Kongen en Datter som Nigets Arving, og hun enten var
gift før hans Død, eller blev det senere med Samtykke af sin Moder
og de tolv Nigsstyrere samt de Biskopper og andre gode Mænd, som
de tilkaldte med sig, da skulde hendes Mand være høiest i al Hæder
og Berdighed, saalænge som han prøvedes Niget huld og tro samt holdt
Enighed med de tolv Nigsstyrm Men han skulde ikke befatte sig med
Rigsstyrelsem hverken den indre eller den ydre, undtagen med de tolv
Nigsstyreres Bidende og Samtykke
Hvis Dronningen overlevede Kongeii, skulde hun i al Hæder staa .
nærmest Kongedatterens Mand og nyde sin Tilgift, saalænge hun levede,
forudsat at hun var Rigets Raad (rjkisjns reizi d. e. Nigsstyrerne)
hengiven og ikke giftede sig paany. Ved hendes Død skulde hendes
Tilgift falde tilbage under Kronen. Hun skulde forresten de næste ni
" Maaneder efter Kongens Død være i sikkert Forvar med de Kvinder,
hvilke Kantsleren og de øvrige tre Nigsstyrere i Kongens Gaard dertil
udsaa, for at man kunde vide, om hun var frugtsommelig·
Kongen eller Rigets Arving skulde i sin Mindreaarighed være i
sikkert Forvar i det sterkeste Huus (Slot, Fæstning), som i Niget
fandtes1).
Forordningen lader uomtalt, hvorledes Formynderregjeringen fra
først af skulde dannes. Men Meningen var aabenbart, at dens Med-
lemmer skulde udnævnes af den sidste Konge selv, hvilket ogsaa blev
Tilfældet for Haakons eget Bedkommende.
Denne Formynderregjering var, som let sees, indrettet i en reen
monarchisk Aand. Thi ligesom den udgik fra Kongedømmet alene, saa-
ledes skulde den som Rigets Raad (saaledes nævnes den i selve
Forordningen) være i udeelt Besiddelse af Kongedømmets lovlige Myn-
l) NgL· 111, 49—55· .
R. Kepler. Norges Stats- og Retsforf i Middelalderen. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
