Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Tredie Afsnit. Lendermændene og Rigsraadet.
Den Overeenskomst, som ved denne Leilighed sluttedes mellem
Norge og Sverige angaaende Rigernes indbyrdes Stilling under den
fælles Konge, var hvert enkeltsindre Forholde ganske uvedkommende.
Den bestemte kun Følgende: Magnus skulde inden en vis Tid indfinde
sig iNorge for der paa gammel Viis høitideligen at antages tilKonge. ——
Han skulde ikke uden høieste Nødvendighed opholde sig længer i det
ene Rige end i det andet. — Hvert Riges Mænd skulde i Regelen ikke
følge ham længer end til Rigsgrændsen (ti1 landamasris). ——— Norges
Skat og Indtægter skulde kun anvendes paa dets egne Anliggender.——
Endelig skulde den Understøttelse, som det ene Rige kunde yde det an-
det, være lige fra begge Sider. — Om nogen fælles Styrelse for
Rigerne eller nogen fast Forening mellem dem, uafhængig af Kon-
gens Personlighed, er der i Overeenskomsten slet ikke Tale.
Sagernes Stilling i Norge blev snart efter Magnusis Antagelse
tils Konge (26de August 1319) i høi Grad mislig Vel synes det,
som om de Høvdinger, der ved Underhandlingerne med Sverige op-
traadte som Norges Riges Raad (d. e. større Raad), ikte have lagt
nogen Hindring i Veien for, at den af Kong Haakon indsatte Formyn-
derstyrelse kunde træde i Virksomhed. Men Rigsstyrerne stødte lige-
fuldt strax paa Vanskeligheder, som de ei vare vorne. Den unge Kon-
ges Moder, Hertuginde Ingebjørg, og hendes Yndling, Udlændingen
(den danske) Knut Porse, hvem hun senere egtede, blandede sig utilbør-
ligen i den norske Landsstyrelse, bortødede Kongedommets Skat og Ind-
tægter og nyttede efter eget Tykke samt paa en for Rigets Tarv ska-
delig Maade Kongens Segl, for hvilket Kantsleren, som Rigsstyrelsens
egentlige Hoved, under sit Ansvar udelukkende skulde raade. Rigsstyrelsen
havde ikke Kraft hverken til at opretholde den Myndighed, der var
lagt i dens Hænder, eller til at afverge Lovens Brud og Almuens
ulovlige Betyngelse ved dem, som uopfordret havde indtrængt sig i
Landsstyrelsen. Uordenen tog snart saaledes Overhaand, at Erkebiskop-
pen — som det lader paa Rigsstyrernes egen Opfordring —— foran-
staltede et stort Raadsmøde iOslo, til hvilket han selv, tre Biskopper,
Kantsleren, een og· firti navngivne verdslige Stormænd, blandt hvilke
Merkesmanden og tre Lagmænd, og desuden flere andre unavngivne
Kongedømmets haandgangne Mænd indfandt sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
