Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens og Rigets Raad. . 133
Mødet holdtesi Februar Maaned 1323. Da de Mødende
havde overveiet Rigets Tilstand og fundet den høist fordærvelig, for-
bandt de sig indbyrdes til med Raad og Daad at virke for Landets
Vel. De overdroge til Erkebiskoppen at udnævne dem en Form and
(f0rmaör), hvem de forpligtede sig til at tjene af al Magt, saalænge
han var Kongen tro og Riget huld, samt holdt fine Eder og vernede
om Loven for dem og ’Undersaatterne (I)egna»r). Erkebiskoppen valgte
nu med deres alles Raad og Vidende Hr. Erling Vidkunnsson til
»Formand for Retten og Bestyrelsen af Skatkammeret,
Syslerne og alle kongeligeForretninger,« dog »med det nu
værende eller senere valgte Rigets Raads (rikisjns reios)
Raad og Vidende«
Denne Beslutning og dette Valg, der var soretaget paa etHird-
stevne den 20de Februar 1323, blev samme Dag med Haandtag
vedtaget og samtykket paa et almindeligt (d. e. offentligt?)
Thing i Oslo for senere at lyses og fuldbyrdes over hele Riget sp
og alle Skatlande; og lovede Erling — lægges der til —— paa
samme Thing, at han i dette Formandskab (kormauzskap) skulde
handle saaledes, som Kongen og Riget bedst tjente1).
Maaskee har Tanken med det gjorte Skridt været at give det
forhen styrende Tolvmandsraad en fast verdslig Formand, der skulde
bringe -en større Kraft ind i dets Handlinger. Man kan ledes til at
slutte dette af de Ord, der i Forhandlingsdokumentet forekomme om
»det nuværende eller senere valgte Rigets Raad,« hvilket
paa en Maade nævnes som Formanden sideordnet, og ved hvilket man
vel nærmest maa tænke sig T olvmandsraad et at være meent, siden
Udtrykket » senere valgte« bruges om det, et Udtryk, som ikke godt
passer paa Kongedommets eller Rigets større Raad. Men
har endog en slig Tanke været oprindelig næret, saa er det dog vist, ·
at hiint ældre Styrelsesraad senere ei meer nævnes, og at Alt peger
hen paa, at den nye Formand har tilegnet sig dets hele Myndighed.
Han var da heller ikke udnævnt af dette, men af det større Rigets
Raad, for iEgenskab baade af dettes og Kongedommets Om-
budsmand at øve den kongelige Myndighed i fuld Udstrækning. Kong
1) Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. V, 535——541.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
