Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Tredie Afsnit. Lendermcendene og Rigsraadet.
Haakons Forordning om Formvnderstyrelsen blev saaledes i—Virkelig-
heden ved Erlings Udnævnelse til Formand sat ud af Kraft. Han
var tilforn eller blev ved denne Leilighed Kongens Drotsete og nyt-
tede, saalænge hans Formandskab varede, i sine skriftlige Udfærdigelser
stadigen dette Verdighedsnavn. Heraf kom det, at Drotsetens Embede,
som forhen berørt, fra nu af blev det høieste i Hirden og i Staten.
Man tænkte sig nemlig nu i ham en Nepræsentation af Kongen, naar
denne var umyndig eller udenfor Niget. Som det lader, blev fra nu
af ogsaa Drotsetens Embede ikkun i saadanne Tilfælde besat. En For-
rang i alle ydre Æresbeviisninger for Drotseten som Styrelsens For-
mand blev dog i Virkeligheden indrømmet Erkebiskoppen af Nidaros i
Egenskab af Nigets størreNaads selvskrevne Hoved, naar in-
gen verdslig Rigsforstander eller Formand af dette var beskikket, og i
Egenskab af Kongedommets selvskrevne Vikarius i Tilfælde af
dets Ledighed, til hvilket sidste Magnus Lagaboters Kongearvesolgelov
betegnede ham. ·
Under den saaledes i 1323 indstiftede nye Formynderregjering
sinder man, atDrotseten iEgenskab af Negjeringsformand eller Rigs-
forstander stadigen har styret efter Overlægning med Raadet, hvilket
snart kaldes Nigets, snart Kongens Naad, og af hvilket udentvivl
nogle faa Medlemmer stedse have været hos ham, medens desforuden,
og det som det lader temmelig ofter, større Raadsforsamlinger have væ-
ret holdne·
Af hvilke Medlemmer Drotsetens mindre Raad har været dannet,
er ikke klart. Af de ældre verdslige Hirdembedsmænd nævnes paa
denne Tid kun Merkesmanden som endnu tilværende Kantslerens Em-
bede var, saavidt skjønnes, i den tidligere og større Deel af Erling
Vidkunnssons Formandskab ikke besat. Aarsagen var udentvivl den, at
Drotseten ei har villet have en saa mægtig Embedsmand som Seglbe-
varer ved sin Side, men selv raade for Kongens Segl. Først heni-
mod Slutningen af hans Nigsforstanderskab finder man igjen en Kants-
ler, der gjemmer Kongens Segl og altsaa maa have været anseet som
stadigt Medlem af det mindre Raad 1).
l) En Kantsler (Paal Baardssøn) forekommer første Gang ved Drotsetens
Side i Retterboden af 14de Septbr. 1327, NgL. 111, 153 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
