Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Tredie Afsnit. Lendermcendene og Rigsraadet.
merket, paa denne Tid for den anden Klasse af Hirden eller Kon-
gens haandgangne Mænd Adgangen til Nigets Raad aabnedes dem
rimeligviis, da Nidderne kom til at indtage Lendermændenes Plads
som de første verdslige Naadsmedlemmer. Allerede fra Magnus
Erikssøns tidligste Negjeringsaar sinder» man stadigen Svende i
Naadet. Ved Opregningen af tilstedeværende Naadgivere skjelnes i
Negelen Svendene fra Nidderne derved, at kun de sidste nævnes
Herrer. .
Lagmændene nævnes kun ved enkelte Leiligheder udtrykkeligen
som nærværende i Naadet; dog kan det vel hænde, at de undertiden
ere indbefattede under Niddere og Svende. Men da bliver naturlig-
viis Spørgsmaal om, i hvilken Egenskab de mødte i Raadet.
Af de opregnede Rigsraadets Medlemmer vare ganske vist Erke-
biskoppen, Biskopperne, de tvende Provster og Nidderne
(ligesom før Lendermændene) selvnævnte. Med Hensyn til Sven-
dene kan der være nogen Tvivl« da det vel er muligt, at de kun vare
selvnævnte, forsaavidt de vare Sysselmænd eller havde et eller andet
kongeligt Ombud eller indtoge en Embedsstilling i Hirden. Verdslige,
der ikke paa en eller anden Maade vare Kongen haandgangne, have
sikkert aldrig havt stadigt Sæde i Naadet, om end enkelte saadanne
for særlige Tilfælde kunne have været tilkaldte. Den oprindelige Tanke
var ganske vist, at Ridderne (efter Lendermændenes Forsvinden) skulde
iverdslig Henseende danne Nigsraadets Kjerne og egentlige Styrke.
’ Dette var vel ogsaa virkelig Tilfældet en Tid lang, medens Nidder-
skabet i Norge endnu var nogenlunde »talrigt. Men Niddernes Tal
var, som allerede tidligere berørt1), maaskee allerede fra 1319 og
ganske vist fra Midteii af det 14de Aarhundrede, uden at man bestemt
kjender Grunden, i stadigt og sterkt Aftagende. Ved Olaf Haakons-
søns Død 1387 og en rum Tid forud var det langt overveiende An-
tal af Nigsraadets verdslige Medlemmer ikkun Svende.
Erkebis kopp en betragtedes fremdeles som Nigsraadets første
Medlem og paa en vis Maadesom dets stadige Formand. Drot-
setens Stilling som Nigsforstander var nemlig stedse kun midlertidig,»
og selv i denne Stilling maatte han med Hensyn til ydre Verdighed
l) See ovfr. S. 92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
