Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens og Rigets Raad. 141
vige for Erkebiskoppen. Denne og oftest tillige Biskopperne nævnes
ogsaa først, naar ved skriftlige Udfærdigelser de tilstedeværende Rigs-
raadets Medlemmer opregnes
Regelmæssige Møder af Norges Nigsraad til een Gang for alle
fastsatte Tider findes ikke at have været holdne. Retten til at sammenkalde
det til større Møder synes at have hvilet hos Kongen eller den, som
var beklædt med Kongens Myndighed, altsaa Drotseten som Nigsfor-
stander. Dog kunde ogsaa i overordentlige Tilfælde, f. Er. under et
Mellemrige, Erkebiskoppen sammenkalde det, eller det kunde møde selv-
kaldt. Da alle dets verdslige Medlemmer vare Kongens haandgangne
Mænd, saa fulgte strengt taget deraf, at de vare pligtige til at indfinde
sig paa Kongens Kaldelse Og det Samme gjaldt iGrunden ogsaa om
de Geistlige, skjønt Erkebiskoppen fremdeles synes gjerne at have villet
gjøre deres Møde afhængigt af sin Tilladelse og derfor saavidt muligt
at have sat Raadsmøderne i Forbindelse med Provinsialconeilier
Sjælden eller aldrig have Naadsmøder været holdne, ihvilke alle,-
eller endog største Delen af Naadsmedlemmerne var tilstede. Dette var
tildeels uundgaaeligt, idet mange Naadsmedlemmer,i Egenskab af Syssel-
mænd omkring iLandet, maatte blive hjemme iFylkerne for der at føre
Tilsyn med Styrelsen paa egne og fraværende Medsysselmænds Vegne.
Men Grunden laa udentvivl ogsaa i en vis Ladhed og Mangel paa
. Kraft; Mange overtoge nemlig nødig en lang og kostbar Reise, naar
saadant paa nogen Maade kunde undgaaes. Og med deresNærværelse
toges det i Almindelighed neppe meget strengt. Men om nu end ved
Naadsmødet kun en mindre, ja vel endog oftest en meget liden Deel af
samtlige Kongedømmets Naadgivere var tilstede, saa gjaldt, saavidt
skjønnes, ligefuldt de Nærværendes Beslutning som fuldgyldig og bin-
dende for Alle
Forresten fulgte af sig selv og er allerede ovenfor antydet, at et
mindre Kongens Raad fremdeles bestod ved Siden afNigets Naad.
Dette mindre Naad nævnesi enkelte Udfaerdigelser Kongens daglige
Raad (dagliga rnd konungs). Grændserne mellem begge disse Naads
Virksomhed vare neppe nogensinde skarpt afstukne, og Formerne for begges
Forretningsorden synes at have været høist ubestemte. I det mindre
Raad kunde, som allerede er berørt ovenfor, Kongen eller Nigsforstan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
