Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens og Rigets Raad. 145
sig til tvende privilegerede Stænder, Geistlighed ogAdel, hvilke det
repræsenterede, og af hvilke igjen Adelen, ved allerede forlængst vun-
den Hevd, repræsenterede det hele Folk. Paa begge Steder var altsaa
Rigets Raads Stilling som selvstændig, sideordnet Statsmagt berettiget
i dets Forhold til Folket.
Dernæst1 I beggehine Riger besattes Kongedømmet, ikke ved
Arv, som iRorge, men ved Valg, og ved dette Kongevalg var Rigets
Raad ene handlende paa hele Folkets Vegne og udrustet med Myndig-
hed til at foreskrive Valgbetingelser eller Kongens saakaldte Haandfæst-
ning· Heri viiste sig Rigsraadets sideordnede Stilling som Statsmagt
fuldberettiget gjennem dets Forhold til Kongedommet.
Endelig for det Tredie: Det var i begge Riger, og især iDan-
mark, en anerkjendt Ret, at Rigets Raad, ikke alene i indtrædende
Thronledighed eller i Kongens Fraværelse eller Umyndighed, men ogsaa
naar den fuldmyndige Konge overtraadte Valgbetingelserne eller ufor-
svarlig tilsidesatte Raadets spaamindelser, kunde optræde i egetRavn .
som styrende Statsmagt, ja afsætte Kongen og vælge en ny."
Heri var Rigets Raad klarligen betegnet som den Statsmagt, der
skulde verne om og egentlig repræsentere Statens Frihed og Selv-
stændighed.
Holder man sig for Øiedisse, længe før Kalmarforening en i Dan-
mark og Sverige grundfæstede Statsforholde, og sammenligner man
dem med de ovenfor skildrede Retsforholde i Morge, — saa fatter
man let den- store Forskjel mellem Rigets Raads sande Betydning her
og-i hine to Riger, om end Lighed fandtes paa alle tre Steder i
Navn og ydre Form. Og man indseer tillige, hvorledes, under Kal-
marforeningens indviklede Omstændigheder, hine to Rigsraad kunde op-
retholde sin Stilling som Repræsentanter for og Forsvarere af vedkom-
mende Riges Selvstændighed, medens det norske Rigsraad opgav Notges
Selvstændighed formedelst Uvirksomhed og Afmagt og derved fremkaldte
fremmed Indflydelse.
. R. Kasse-O Norges Stats- og Retsforf. i Middelalderen· 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
