Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Tredie Afsnit. Lendermcendene og Rigsraadet.
og vragedes af Landets anseeligste Mand, skjønt Kongerne selv bød ham
det1). Svendenavnet, som betegnede den anden Klasse, anty-
dede intet videre, end at den, der bar det, var Kongens haandgangne ,
Mand, altsaa nærmere bunden til Kongedommet end de øvrige Under-
dersaaiter, men forresten i Eet og Alt disses fuldkomne Iævnlige, intet
andet end Bonde. Det nyere Rigsraad i det Hele savnede saaledes
ganske al dybere Grund i Samfundslivet. Og det var saa langt fra,
at det hos Folket nød nogen sand Medfølelse, at- det snarere af dette
betragtedes med Ligegyldighed, — ja forsaavidt som det benyttede sin
Myndighed til Kongedømmets Indskrænkning, endogsaa med Uvillie.
Thi vel var Nordmændenes Selvstyrelse kommen iForfald; men Mor-
ges Almue var endnu fri og kraftig, ukjendt med Adelsvældet og dets
Tryk, mistænksom mod mange styrende Herrer, derimod fuld af Tillid
iil sit arvelige Kongedømme, i hvilket den saa den eneste lovlige sty-
rende Statsmagt. I Folkemeningen var Nigeis Raad fremdeles
ikkun Kongens Naad, en uadskillelig Deel af Kongedømmet. Dettes
Myndighed kunde Naadet — meente man —- vel under visse særegne
Omstændigheder udøve i Kongens Navn. Men Naadet kunde aldrig
lovligen danne nogen Kongedommet sideordnet eller indskrænkende Magt
iStaten. Nigets NaadiNorge stod altsaa i det her omhandlede Tids-
rum som en vel af Folket taalt, men ingenlunde af det formelig
erkjendt Statsmagt·
Af de her udviklede Forholde maa man vistnok hovedsagelig for-
klare sig den Mangel paa Kraft og Udholdenhed i at forsvare Mor-
ges Selvstændighed, som yttrer sig i det norske Nigsraads Virken un-
der den paafølgende Forening mellem de tre nordiske Riger, —— en Svag-
hed, hvilken udentvivl forøgedes ved indre Splittelse, især maaskee ved
en oftere fremtrædende Skinsyge mellem dets geistlige og verdslige Med-
lemmer indbyrdes.
Det Spørgsmaal kan opkastes: hvoraf kom det, at Nigets Raad
i Danmark og Sverige bedre end det i Norge formaaede at op-
fylde sit Hverv under Kalmarforeningen, at verne om det enkelte Riges
Selvstændighed?
Hertil maa svares først: J begge hine Riger støttede Nigets Raad
l) See oveuf. S. 92.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
