Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 20. Folket. Dets Ret i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkets Ret i Almindelighed 147
i Folket. Først efter Midten af det tolvte Aarhundrede begyndte den
at gjøre Fordringer, sigtende til dette Maal, og i anden Halvdeel af
det trettende Aarhundrede erkjendtes den ved Magnus Lagabøters Lov-
givning som selvstændig Stand ligeoverfor det øvrige Folk.
I den længste Tid af Middelalderen dannede saaledes Folket i
Norge som Statsmagt en fuldkommen Eenhed, der ikke splittedes
ved nogen erkjendt, i Loven fremtrædende, Standsinddeling
I Fylkesforfatningens Tid var Folket (dengang udelukkende
Bønder), om end ikke eneraadende, saa dog den mest gjældende
Statsmagt. Thi Herserverdigheden, som i saadan Egenskab stod
det ved Siden, var i sin Virksomhed mere ledende og raadende end
selvstændig afgjørende og besluttende. Det oprindelige For-
hold mellem Folk og Herser er allerede ovenfor skildret1), ligesom
det ogsaa er paapeget, at Kongedømmet i Fylkesforfatningens
Tid endnu ikke kunde betragtes som nogen almindelig anerkjendt lovlig
Statsmagt. · « ·
Det er ligeledes ovenfor viist2), hvilke Indgreb i Folkets gamle Ret
vare forbundne med det norske Riges Stiftelse ved Harald Haarfager,
samt at disseIndgreb igjen for en" væsentlig Deel bleve hævede ved Haakon
den godes Negjeringstiltræde.
Fra den Tid, fra den tidligere Halvdeel af det tiende Aarhun-
drede (934), var Folkets Stilling iStaten grundet paa en Overeens-
komst mellem det og Kongedømmet, hvilken stadfæstedes ved hver
ny Konges Antagelse og udtaltes gjennem den Ed, som begge Stats-
magter ved denne Leilighed gjensidig tilsvore hinanden. Folket tilsvor
Kongen lovbestemt undersaatlig Lydighed og Tjeneste (k)egnskylda, lyv-
skylda), og han igjen Folket at holde de Love, som af det selv vare
vedtagne. Paa denne Overeenskomst hvilede Folkets ligesaavel som Konge-
dømmets Neti Egenskab af selvstændig Statsmagt. Folkets Skyldig-
hed mod Kongen ansaaes betinget af, hvorvidt denne holdt sin Ed, og
Kongens Gd tilsikkrede Folket de Rettigheder, som Loven medførte
Og disse Rettigheder vare først og fremst Fred og Frihed for
Person og Eiendom og dernæst en overveiende Andeel i den
lovgiv ende Myndighed, en saagodtsom udelukkende Udøvelse af den
l) See ovfr. S. 108 f. 2) var. S. 30 ff.
10 "«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
