- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
148

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 20. Folket. Dets Ret i Almindelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 Fjerde Afsnit. Folket.

dømmende og overhovedet —- hvad dog meer var grundet paa Bed-
tægt end paa udtrykkelig Lov — en vegtig Stemme i alle offentlige
Anliggender, hvis Ordning ikke engang for alle var Kongedommet
overdragen.

Begrebet om Kongedommets guddommelige Oprindelse
og om Kongens deraf følgende personlige Hellighed blev ikke
udtalt i Loven før under Magnus Lagaboter1), om end Tanken
tidligere havde fundet Indgang endog i Folkemeningen. Endnu efter
Midten af det trettende Aarhundrede, i Kong Haakon Haakonssons Be-
arbeidelse af Frostathingsloven for Thronderne, findes Bestemmelser,
der ligefrem gaa ud fra den Grundsætning, at Kongen personlig
kunde drages til Ansvar af Folket for sin Styrelse og Handle-
maade, naar denne ikke stemmede med Loven og navnligen ulovlig kræn-
kede Personens Hellighed. Og det Samme har vistnok endnu da
over hele Landet været tænkt som stemmende med gammel Tids
Lov, der ei var formelig hævet, om end Mange maaskee kunde
have Betænkeligheder med Hensyti til en saadan Grundsætnings Over-
eensstemmelse med den Tids christelige Begreb om Kongedommets Op-
rindelse. Folket iAlmindelighed antog sikkerlig endnu, at det var i sin
lovlige Net, naar det med Magt mødte og revsede ulovlig Vold af sine
Overordnede, hvad enten Udøveren var Kongen selv, eller nogen af
dem, der havde sin Magt fra Kongen og havde svoret at
holdeKongensEdertilFolket, navnligenJarl ellerLendermand,
og det ligefuldt, om end den ulovlige Boldshandling øvedes mod en-
· kelt fri Mand. Den udtrykkelige Bestemmelse herom, som findes i
den ældre Froftathingslov, omarbeidet ved Kong Haakon Haakonsson«
gaar ud paa Følgende:

»Jngen, hverken Kongen eller nogen Anden, skal voldelig angribe
en Mandihans Hjem (atk«(")r at ddrum gera). Gjør Kongen det, da
skal Piil skjæres og fare inden alle Fylker (d. e. Throndhjems otte
Fylker), og skal man drage mod Kongen (fara at konungj) og dræbe
ham, hvis man faar ham fat. Men undkommer han, da komme han
aldrig tilbage i Landet (Throndhjem). Men hvo, som ikke vil fare
mod ham, bode tre Mark, og ligesaa den, der fælder Pilen (standser

1) See ovfr. S. 36 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free