- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
153

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 20. Folket. Dets Ret i Almindelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Folkets Ret i Almindelighed 153

det Hele at verne om sin Frihed og Net, ——— en Omstændighed, som
viser, at det levende følte sin Stilling som Statsmagt. Hvad der for-
resten i det ældre Lovgivningstidsrum gjorde den paapegede Statsform
mindre hemmende for Folkemagtens Indflydelse, var deels det patriar-
chalsk-demokratiskeFolkelivs Friskhed og kraftige Virksomhed i de engere
Samfundskredse,— deels den Omstændighed, at Statsforfatningen
endnu i Virkeligheden var en Forbandsforfatning, i hvilken hvert
Lagthing i Hovedsagen repræsenterede, hvad det skulde repræsen-
( tere, nemlig Folkemagten i en vis, i Lovgivning selvstændig, større
Landsdeel 1).

Ganske anderledes og utvivlsomt for Folkemagten ugunstigere stil-
lede sig Forholdene efter Magnus Lagaboters Lovgivning.

Den styrende Myndighed sammentrængtes nu iKongedommet,hvor-
fra den, uden Hensyn til den ældre Forbundsforfatning og de større
Landsdeles, nemlig Lagdømmernes, deraf følgende eiendommelige Selv-
styrelse, udstrakte sig fuldkommen eensformig til Statsfamfundets engeste .
Kredse. Loven og med den Kongedommets Ret blev een for det hele-
Rige, hvorved de enkelte Lagdommers Lovgivningsselvstændighed i Vir-
keligheden ophævedes.

En fuldstændig og for den Tid ret vel gjennemfort Nigsfor-
fatning traadte saaledes for Kongedømmets Vedkommende i
den ældre Forbundsforfatnings Sted. Skulde Folket under dette
forandrede Forhold opretholde sin fulde Vegt som sideordnet Stats-
magt, maatte dets Nepræsentation have været indrettet stemmende med
en Nigsforfatnings Krav. Det maatte have havt sit almindelige
Thing, der kunde øve en forøget moralsk Modvegt mod Konge-
dommets saare udvidede moralske Indflydelse Men til at forme
Statsforfatningen paa en saadan Maade manglede politisk Indsigt og
Erfaring ligesaavel fra Kongedommets som fra Folkets Side.

Kongedommet var saaledes med Hensyn til Myndighed alene vin-
dende ved den større Eenhed i Statsforfatningen, som den nye Lovgiv-
ning indførte; Folkemagten derimod vedblev at være fplittet i sin Ne-
præsentation og maatte nøies med at yttre sig gjennem forældede For-
mer, der nu i Grunden vare betydningslose og derfor hemmede dens

l) See ovfr· S. 19. «

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free