Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 20. Folket. Dets Ret i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Fjerde Afsnit. Folket.
Sagn og Historie. Paa Thingene udøvede Folket sin lovgivende og
dømmende Myndighed; der raadslog det om alt, hvad der angik ikke
alene de mindre Menigheders og iFylkesforfatningens Tid det hele
Fylkes, men ogsaa, efter Norges Riges Oprettelse, den hele Stats .
indre og ydre Forhold. Thi Norges Konge skulde styre i Eendræg-
tighed med Norges Folk og have dets Samtykke til sine vigtigste Re-
gjeringshandlinger.
Men i denne Henseende var det en stor Mangel ved Notges Stats-
forfatning, efter at det var blevet et samlet Rige, at Folket som et
Heelt savnede et almindeligt Organ for sin Villie, et almindeligt
Landsthing, der kunde repræsentere Folket i det hele Rige.
Judretningen med de større, Fylkesthingene overordnede Lagthing,
hvilke allerede i det første Aarhundrede efter det norfke Riges Oprettelse
dannede sig som de høieste lovgivende og dømmendeForsamlinger, var et
stort Fremskridt i Sammenligning med den ældre, endnu meer splittede
Indretning med Fylkesthing som høieste Nepræsentation af Folke-
magten. Men Lagthingene vare dog fire; det ene var ganske uafhæn-
gigt af det andet, og hvert repræsenterede ikkun den Landsdeel, der ud-
gjorde dets bestemte Omraade. Lagthingene afhjalp saaledes ingen-
lunde tilfulde den ovennævnte Mangel paa Eenhed i Organet for Fol-
kevillien.
Naar Kongen skulde afhandle en eller anden det hele Rige ved-
kommende Sag med Folket, saa maatte han drage fra Thing til Thing
det hele Land igjennem. Da fandtes det oftere lettest for ham at hen-
vende sig til de mindre Thing fremfor til Lagthingene. Thi disse sidste
holdtes kun een Gang om Aaret; hine derimod kunde samles iHast og
paa hvilkensomhelst Tid. Det er imidlertid let fatteligt, at Folkevilli-
ens Kraft ved en saadan Forhandlingsmaade maatte splittes og svækkes,
og at det derved blev lettere for Kongen at drive sine Ønsker igjennem,
om de end ikke altid kunde siges at være ganske stemmende med Folkets.
DetTilfælde kunde sjældnere indtræffe, at han ei kunde have en en-
kelt større Landsdeels eller flere forskjellige Fylkers Samtykke at paa-
beraabe sig ved en Negjeringshandling, han ønskede sat igjennem.
Alligevel vidste Folket, trods disse ugunstige Statsformer, i mange
vigtige Tilfælde at sætte sin Villie igjennem imod Kongedømmet og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
