- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
159

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 21. Thingindretningen for Landboernes Vedkommende. Heredsthing, Fylkesthing, Thing for flere Fylker, Lagthing

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Thiitg. 159

Kongething (konungsk)j11·g) d. e. Thing, som Kongen selv lod tilsige,
Manddrabsthing (manndrx5«psx)jug d. e. ThingiAnledning af begaaet
Drab), Piandtalsthittg (manntalshing) d. e. Thing til Skattens
Udligning, ogVaabenthing (v«·;ipnak)ing)d. e. Thing for at undersøge,
om hver Mand havde sine lovbestemte Vaaben. Alle de Thingsogende
havde efter Loven lige Stemme i Forhandlingerne og Beslutningerne;
men det er sandsynligt, at Odelsbønderne, paa Grund af sin Stil- .
ling i Samfundet, have øvet en fortrinlig Indflydelse. Baade paa
Heredsthing og Fylkesthing vare de til samme hørende Lendermænd
og kongelige Ombudsmænd, Aarmænd eller Sysselmænd, skyldige at
indsinde sig; og det, at Forsamlingen holdtes med deres Vidende og
og under deres Ledning, synes væsentligen at have skjelnet det lovlige
Thing (lögk)ing) fra den oprørskeSammenkomst (samveldisk)ing),
paa hvilken Almuen fattede Beslutninger ganske paa egen Haand1). «
« Thinget holdtes paa en slet Mark ((k)ingv·()llr) under aaben Him-
mel paa et bestemt Thingsted (k)jngsta6r), i Hedendommens Tid i
Nærheden af et Hof eller Tempel, i Christendommens Tid ved en
Kirke. Thingvolden synes altid at have været saaledes beliggende, at der
ved eller paa den var en Bakke eller Hang, der kaldtes Thingbakke
(k)jngbrekka), og fra hvilken alle Lysninger (lejngar) eller skandng-
relser foregik.
Thingskikkene vare ukunstlede, men støttede sig dog til en vis fra
ældgammel Tid vedtagen Orden (k)ingskipan), hvilken med ubetydelige
· Afændringer udentvivl var den samme under Christendommen som under
Hedendommen
Thingvolden var i Hedendommens Tid et indviet Sted, der ei
maatte smittes med Blod, udgydet af Had (heiptarb166)2). Thinget
selv stod fra det Øieblik, det sattes (setja lojng), indtil det hævedes
(sljta pingj, hinglausn), under Religionens og Gudernes Vern. Det
sattes med visse religiøse Skikke eller et Slags Indvielse (k)jngh91gun1,
at helga hing), hvortil væsentlig hørte en høitidelig Fredlysning
over Forsamlingen (griöasstnjng). Denne udførtes i de ældste Tider
af den Herser, ved hvis Hos eller inden hvis Thingkreds Thinget hold-
tes, i Egenskab af Hofgode. Ethvert Brud paa Thingfreden (k)ing—
1) Kgsp. S. 77. 2) Eyrb. Saga Kap. 9. 1().

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free