Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 21. Thingindretningen for Landboernes Vedkommende. Heredsthing, Fylkesthing, Thing for flere Fylker, Lagthing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Fjerde Afsnit. Folket.
krj6r) var en Helligdomsbrode, der udstødte den Skyldige baade af
Religionens og Lovens Beskyttelse Han var i Lighed med Tempel-
skjænderen efter de Gamles Udtryk Ulv i Helligdomm en (vargr i
v6u1n) d. e. fredløs paa alle hellige eller beboede Steder og uden-
for Loven (1’1t1agi) for Alle, indtil han havde udsonet sin Brøde
Denne Indvielse af Thinget vedblev efter Christendommens Indførelse,
kun naturligviis med et christeligt Tilsnit. Vedkommende Herser eller
Lendermænd og senere tillige de kongelige Ombudsmænd (—Aarmænd og
Sysselmænd), hvilke sidste navnligen skulde paasee Kongedoinmets Ret,
ledede Forhandlingerne og indtoge, som det lader, en udmerket Plads
paa Thingvolden Thingmændene sad rundt omkring paa Sletten· Var
Konge eller Iarl tilstede og havde Noget at foredrage for Folket, da
synes de med sine haandgangne Mænd sedvanlig at have indtaget den
ene Side af Thingvolden, medens Bonderne med sine Hovdinger og
Ordforere i sin Spidse sade ligeover for1). Kongen pleiede deels at
lade sin Sag foredrage ved sin Stallare, deels at foredrage den selv.
I ethvert Fald var det sedvanligt, at han selv talede noget, og der-
for var det af Vigtighed for ham, som for enhver anden, der vilde
indtage nogen udmerket Plads i Samfundet, at være veltalende (mk-il—
snjallr). Den Talende reiste sig i Almindelighed, og vakte Talen sær-
deles Opmerksomhed, pleiede ogsaa Mængden at reise sig for bedre at
høre. Dens Talende begyndte gjerne med at kræve Lyd (krefja h1j6ös)
d. e. udbede sig Opmerksomhed Ventede Almuen sig noget Godt, lyt-
tede den til i Taushed; i modsat Fald kunde det vel hænde, at Tale-
ren ei kom til Orde for Larm. Bifald gaves tilkjende ved lydelige
Yttringer (1—6mr), Misnoie ved Taushed (k)ögn) eller endnu oftere ved
Knurren eller Mumlen (kurr). Vigtigere Sager bleve foreløbig over-
veiede af de tilstedeværende Bondehovdinger i Forening med de af dem
tilkaldte bedste og skjønsommeste Mænd (beztir ok skynsamastir menn).
Denne Overlægninx3 holdtes afsides fra Mængden. Deres Skjon fore-
lagdes derpaa samtlige Thingmænd til Afgjørelse og blev, som det synes,
næsten altid fulgt. De paa Thinget fattede Beslutninger sik endelig
Stadfæstelse ved det saakaldte Vaabentag (vk-ipnatak), idet nemlig
Thingmændene, som under Forhandlingerne havde bortlagt sine Vaa-
1) Jvfr. Snorres Olaf d. hell. S. Kap. 80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
