Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 21. Thingindretningen for Landboernes Vedkommende. Heredsthing, Fylkesthing, Thing for flere Fylker, Lagthing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thing. 161
ben, igjen grebe disse og derved erklærede de foredragne Sager af-
gjorte og Thinget opløst (at ejga vatpnatak at «m5ilj)1). Forresten
vare maaskee Thingskikkene noget forskjellige, eftersom Thinget var en
blot raadslaaende eller en dømmende Forsamling, skjønt enhver
lovformelig Thingbeslutning synes at være fattet i Formaer Dom.
Denne Orden var i det Hele fælles for Heredsthinget og
Fylkesthinget. At den undertiden maatte vige for Lidenskab og
Partiaand, kan ikke negtes. Dog holdtes i den almindelige Meninkj
Thingfreden høiti Agt og Ære og ansaaes som Samfundsordenens
Hovedstotte.
Heredsthingene holdtes deels til bestemte, deels til ubestemte
Tider. Naar eller hvor ofte de ordentlige Heredsthing i ældre
Tider samledes, vides ikke med fuldkommen Sikkerhed; dog er det høist
sandsynligt, at den nye Lovgivnings Bestemmelser fra Magnus Lagabø-
ters Tid i saa Henseende kun er Stadfæstelse af ældgammel Vedtægt
(idetmindste fra Lagthingenes Oprettelse). Ifølge den nye Lov skulde
ordentligt Heredsthing holdes to Gange aarlig, een Gang før
Lagthinget, i Midfaste d. e. i Løbet anarts eller allerfvrst i April,
og dette kaldtes Midfastething eller Vaarthing (mj6köstuk)jng,
vzirpjngU anden Gang tre Uger efter Hjemkomsten fra Lagthin-
get d. e. iLøbet af Augustz dette kaldtescHostthing (ha«ust1)jng)2).
De overordentlige Heredsthinsg derimod maa antages at
være holdne temmelig ofte; thi fra ældgammel Tid gjaldt den Negel,
at hver, som Thing tiltrængte, raadede for dets Stev-
ning3). Dette skede da ved at lade Thingbud (bjngb06) eller,iTil-
fælde af Drab, Piil (ör) udgaa gjennem hele Thingsognet Budet
eller Pilen flyttedes fra Gaard til Gaard og varslede alle Thingsogende
at møde paa det faste Thingsted, almindelig til 5te Dag (ljmt) efter
Thingbudets Udgang4). Deraf det hyppigt forekommende Navn Fimt-
thing (Hintark)jng) for de Thing, som paa denne Maade stevnedes.
l) NgL. 1, 188. 11, 17. 190. 111, 206. Sn.J Magn. Ekl. Saga Kap. to.
Dip1. Nokv. 1, S. 589. 2) NLl· 1, 1. 7. 111, 12. v11, 44. NgL. 11, 11. 18.
43. 131. Z) ,, skal hverr Hingj reida er kings Hykkist purka.«« ÆGL. 131.
NgL· 1, 55; NLl· V11, 56. NgL. 11, 140· 4) Om Reglerne for Thingbud
see ÆFL. 11, 23. NgL. 1, 138 og de nys auf. Steder ÆGL. 131. NLI. V11,
56, og, naar det var Pilething, LEGL. 151. NgL. 1, 60.
R. .Keyfer. Norges Stats- og Retsforf i Middelalderen. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
