Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 21. Thingindretningen for Landboernes Vedkommende. Heredsthing, Fylkesthing, Thing for flere Fylker, Lagthing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thing. 167
thingslagen hørende Fylke, Grenafylke, finder man, at Nevndermændene
i en senere Tid have været mindst 16, og af disse fra den Deel, som
laa under Skibredeinddelingen, 8 af tre Skibreder1). Nu udgjorde
Borgarthingslagen i det Hele iden nyere Lovgivningstid 48 Skibreder
og i den ældre 60. Antager man nu blot to Nevndermænd paa hver
Skibrede, saa faar man for den ældre Tid mindst 120 og for den
senere mindst 96 Nevndermænd, hvilket Antal vistnok ogsaa er det rin-
geste, man for dette Lagdømme kan regne.
Nevndermændenes Valg foregik i Negelen thingsognsviis
paa Heredsthingene, eller paa de Thing, som traadte i Hereds-
thingenes Sted. Efter den nyere Landslov skulde det skee paa Vaar-
eller Midfaste-Thingene, en Bestemmelse, som ganske vist kun ud-
taler en gammel Vedtægt, derimaaskee har gjældet lige fra Lagthingenes
Oprettelse. .
Med Hensyn til Valgmaaden udtrykke Lovene sig ikke ganske
bestemt. J Frostathingslagen synes de efter den ældre Lov at have
været udnævnte af Kongens Aarmænd eller Gaardsfogeder· I
Gulathingslagen udnævntes de efter den ældre Lov af Lender-
mændene eller af Kongens Aarmænd eller Sysselmænd. I de
øvrige Lagdommer er Valgmaaden i det ældre Lovgivningstidsrum ube-
kjendt. Efter den nyere Landslov skulde Nevndermændene over hele
Landet tilnævnes af Lendermændene eller Sysselmændene eller
Kongens Aarmænd.
Hvor ubestemte end Lovenes Udtryk i denne Henseende ere, saa
synes det dog at fremgaa af dem, at Nevndermændene til Lagthin-
get, idetmindste i Formen, ikke udnævntes af Folket eller Bøn-
derne selv, men af de Overordnede i Staten, enten af de
Mænd, som repræsenterede den ældgamle patriarchalske
Magt iStatssamfundet, eller af de,-"som repræsenterede
Kongemagten, eller af begge i Forening. Det første var vist-
nok mest stemmende med Fylkesforfatningens Grundvæsen og Stats-
forfatningens Aand i det Hele; — det andet byggetpaa Opfattelsen.
af Kongedommet som den høieste ledende og styrende Magt i Statsle-
gemet; —- det tredie var et Slags Sammenlempning af begge de
1) NgL. 11, 13 uot. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
