Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 21. Thingindretningen for Landboernes Vedkommende. Heredsthing, Fylkesthing, Thing for flere Fylker, Lagthing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Fjerde Afsnit. Folket.
anførte Anskuelsesmaader. Det kan neppe omtvivles, at i den største
Deel af det ældre Lovgivningstidsrum Lendermændene, endog der,
hvor Loven selv udtrykkelig lagde Udnævnelsesmyndigheden i de konge-
lsige Ombudsmænds Hænder, have øvet en afgjørende Indflydelse paa
Nevndermændenes Valg. Først efter Lendermandsverdighedens Ophør
kom Nevndermændenes Valg udelukkende iKongedømmets Hænder gjen-
nem dets Omhudsmænd·
Alligevel maa man ikke forestille sig, at selve Folkets Villie no-
gensinde var magtesløs ved disse Valg. Udnævnelsen skede nemlig til
Thinge, i den hele thingsøgende Almues Nærvær og under dens
kraftige Indvirkning, og det kan ingen Tvivl være underkastet, at de
lovbestemte Vælgere aldrig have undladt at raadspørge Bondealmuens
Ønske, end mindre vovet at trodse dens tydelig udtalte Mening.
Tager man Hensyn til de underordnede Things Indretning og de
ved dem gjældende Skikke, især under det ældre Lovgivningstidsrum,
bliver det ogsaa sandsynligt, at Valget af Nevndermændene er blevet
som Thingbeslutning stadfæstet eller dømt ved Vaabentag af Thing-
mændene. Og forholder dette sig saa, da har de kongelige Ombuds-
mænds og Lendermændenes Virksomhed ved denne Leilighed endog i
Formen været mere forberedende end endelig afgjørende, og selve Fol-
kets Medvirkning langt større, end man af Lovens Ord skulde tro. At
samme Nevndermænd oftest ere blevne gjenvalgte Aar efter Aar, saa-
længe deres Aands- og Legemskræfter strakte til, har ligeledes Nimelig-
heden for sig.
Den nyere Lov fastsætter, at enhver Vælger ved Lagthingets Be-
gyndelse skulde sverge den Ed, at han denne Gang havde nævnt og
fremdeles skulde nævne, uden alt andet Hensyn, de Mænd, som syntes
ham de fornuftigste, ——— en Skik, der ganske vist ogsaa under den ældre
Lovgivning har gjældet·
Alle Nevndermænd havde under Straf af Bøder at indsinde sig
paa» Lagthinget paa den for sammes Afholdelse fastsatte Tid, og at
forblive der, saalænge Thinget varede. En eller flere Lendermænd af
hvert Fylke og de i Lagdømmet værende kongelige Ombudsmænd —-
i ældre Tid Aarmændene, i senere Sysselmændene —- skulde være til-
stede, ligeledes vedkommende Biskop eller hans Ombudsmand, samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
