Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 21. Thingindretningen for Landboernes Vedkommende. Heredsthing, Fylkesthing, Thing for flere Fylker, Lagthing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Fjerde Afsnit. Folket.
bøihed over, eller idetmindste en afgjort Forrang for de øvrige Lags
dømmets Fylker. Hertil henpeger hine otte Fylkers engere indbyrdes
Forbund, hvilket, vistnok bestaaende fra urgammel Tid, ingenlunde op-
løstes ved Lagdømmernes Indretning. Det- tilstod kun Lagdømmets
øvrige Fylker en TilslUtning til dem og deres Lov (13r08nda16g). Her-
til henpeger Vedligeholdelsen af deres almindelige Thing (allsh9rjark)ing)
paa Øren, der ordentligviis holdtes aarligen en knap Maaned forud
for Lagthinget paa Frosta1), og endelig deres, i Sammenligning med
de øvrige Frostathingslagens Fylker, uforholdsmæssig talrige Nepræ-
sentation paa Lagthinget —- omtrent som 4 mod 1 —— og udentvivl
ogsaa i Lagretten. Alle disse Omstændigheder synes at have bidraget
til at sikkre Throndhjem den fortrinlige Anseelse, som gammel Vedtægt
gav det blandt Norges Landskaber.
Den nyere Lovgivning synes at have sat sig som Maal at hæve
al saadan Ulighed, som ovenfor antydet, mellem de forskjellige Lands-
dele, forsaavidt Lokalforholdene ikke lagde altfor store Hindringeri
Veien. Lovens Eenhed for dethele Land bidrog naturligviis væsentlig
til en saadan Udjævning. I denne Retning virkede ogsaa Lovgivnin-
gen ved at indføre Nevndermænd » til Gulathing for de Landskaber
(Valdres, Haddingjadal og Nobyggjalag), som ei tilforn havde sendt
saadanne, —- og ved at gjøre Thrøndernes ordentlige, aarlige, Øre-
thing overflødigt. At den ikke ogsaa fastsatte Nevndermænd til Fro-
stathing for Haalogaland, Jæmteland og Herjaadalen, har udentvivl
deels havt sin Grund i Thingfærdens Længde for disse Landskabers
Indbyggeres Vedkommende, deels i en Deling af Lagdømmerne, hvil-
ken allerede havde begyndt at gjøre sig gjældende strax efter Lag-
mandsembedets Oprettelse.
Lagmandsembedet opstod i Norge mod Slutningen af det
tolvte Aarhundrede, og lige fra dets Fremkomst sinder man, at flere
end een Lagmand have været ansatte i hvert Lagdømme. At dette
vedblev efter den nyere Landslovs Vedtagelse, og at hver Lagmand
har havt sit bestemte Omraade, sit Lagmandsdømme eller sit Lug- .
sogn (1ögsögn, 16gsa«ga), er utvivlsomt, skjønt Kong Magnus’s Lov-
bog selv intet derom siger.
l) ÆFL. 1, 4. NgL.-1, 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
