Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 21. Thingindretningen for Landboernes Vedkommende. Heredsthing, Fylkesthing, Thing for flere Fylker, Lagthing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thing. 171
ledsaget af visse, tildeels religiøse Skikke, hvoriblandt Thingfredens
thning ogsaa her indtog en vigtig Plads; deres nærmere Beskaffenhed
kjendes imidlertid ·ikke. Vaaben maatte ikke bæres under Thingfor-
handlingerne. Paa Færden til og fra Lagthinget ligesom under Op-
. holdet paa samme vare alle Thingsøgende fredhellige (frj6heilagjr)1).
Hvad der paa Lagthinget afgjordes, skulde vedkommende kongelige Om-
budsmænd kundgjøre hjemme iFylkerne paa de før omtalte Høst-
thing, som holdtes tre Uger efter Hjemkomsten2). »
Skjønt hvert Lagthing havde sit faste Thingsted, saa kunde det
dog ogsaa holdes udenfor samme. Saaledes kunde Frostathing holdes
i Nidaros3) og Gulathing i Bergen 4).
Alle Fylker, som hørte til eet Lagdømme, løde i det ældre Lov-
givningstidsrum under een og den samme Lov; men enkelte søgte des-
uagtet ikke det ordentlige Lagthing I Frostathingslagen var dette
Tilfælde med Haalogaland, Iæmteland og Herjaadalen, hvilke,
skjønt Frostathingsloven underkastede, dog ikke sendte Nevndermænd til
Frostathing, men havde hver for sig et almindeligt Thing, der
som øverste Domstol traadte i Lagthingets Sted. Paa Haaloga-
land var dette Throndarnes Fhlkesthingz i Jæmteland det saa-
kaldte Jamtamot paa Sproteid, og i Herjaadalen Thinget paa
Sveig. Noget lignende har udentvivl været Tilfælde med Valdres,
Haddingjadal og Robyggjalag, hvilke maa antages i dette Tidsrum,
ligesom i det følgende, at have lydt under Gulathingsloven, men som
ikke findes at have sendt Nevndermænd til Gulathing. Uagtet dette
udentvivl fandt Sted ifølge Jndbyggernes eget Ønske og til deres Let-
telse, saa synes dog derved disse Landskaber paa en Maade at have
været udelukkede fra den ellers for Folket almindelige Deeltagelse i
Lovgivningen.
Forøvrigt synes alle til samme Lagdømme hørende Fylker at have
været hinanden fuldkommen sideordnede i Rettigheder, undtagen maaskee
i Frostathingslagen. Her lader det nemlig, som om Throndhjem eller
de otte thrøndske Fylker som et Heelt have tilegnet sig et Slags Over-
l) ÆFL. l, 2. 3. NgL. 1, 127 f.; NLl. 1, 3. 5. NgL. 11, 14·16. 2) See
ovenf. S. 161. 3) Formu. S. V11, 137. 4) Haakon Haakonssnns S. Kap.
23. Fornm. S. 1X, 264. Munch N. F. Hist. 1V, 1, 538. not. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
