Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 21. Thingindretningen for Landboernes Vedkommende. Heredsthing, Fylkesthing, Thing for flere Fylker, Lagthing - 22. Kjøbstadboerne og deres Thingindretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 · Fjerde Afsnit. Folket.
allerede i Løbet af det fjortende Aarhundrede, ikke mindre end ni eller
ti. De vare: 1) Steigarthing forHaalogaland, 2) Frostathing,
3) Gulathing, 4)Øgvaldsnesthing, 5) Skidathing, 6) Bor-
garthing, 7) Fors- eller Bagaholmsthing for Ranrike, s)
Sproteidsthing (fælles for Iæmteland og Herjaadalen), 9) Sids-
voldsthing og 10) Hedemarkensthing, de sidste to senere sam-
menslagne til eet Oplandsthing.
En Udstykning af de gamle store Lagdømmer imindre maatte vist-
"nok, efter den ved den nye Lovgivning under Magnus Lagaboter ind-
førte Nettergangsorden, give Almuen en ikke ubetydelig Lettelse i dens
Netstvistigheders Afgjørelse. Men Folkets virksomme Deeltagelse i
den lovgiv ende Myndighed blev derved end yderligere hindret eller
snarere tilintetgjort
Færøerne, Orknøerne, Hjaltland og Grønland havde
baade før og efter Magnus Lagaboters Tid, ligesaavel som Jsland
efter samme Tid eller efter Underkastelsen under Norges Kongedømme,
sine særegne selvstændige Lagthing, i Indretning lignende de norske.
22.
Kjebstadboerne og deres Tyingindretning.
Egentlige Kjøbstæder [kaupstaör, kaupangr) opkom først seent
i Morge, og endnu senere sik deres Vefolkning nogen merkelig Indfly-
delse paa Nigets offentlige Anliggender.
Oprindelig vare udentvivl de norske Kjøbstæder Markedspladse,
Steder, hvor ifølge Skik og VedtægtHandlende mødtes til de saakaldte
Kjobstevner (kaupsteknur)- De havde som saadanne faa faste Be-
boere, hvilke i Eet og Alt stilledes lige med Heredsboerne og søgte
de samme Thing som disse. Men den store Sammenstrømmen til en-
kelte bestemte Tider paa saadanne Steder af Mennesker fra forskjellige
og ofte fjærne Landsdele, ja fra fremmede Lande, maatte ganske natur-
lig give Anledning til mange Uordener og Lovbrud, hvilke paa Stedet
selv og i Hast maatte kunne paadømmes, hvis den Skadelidende skulde
erholde nogen Opreisning· »Dette har tidlig gjort et særegent Reis-
væsen for deslige Sammenkomster nødvendigt, hvorved de paa en Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
