Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 22. Kjøbstadboerne og deres Thingindretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjobstadboerne og deres Thingindretning. 175
unddroges fra den almindelige Thingorden Men saadant eiendommeligt
Retsvæsen var da kun til for selve Markedstiden, medens de særegne
Forholde, som Markedet eller Kjøbstevnen fremkaldte, fandt Sted.
Da nu imidlertid i Løbet af det 11te Aarhundrede flere af de
mest søgte Markedspladse efterhaanden sik et større Antal faste Ind-
byggere, deels ved Handelens Fremblomstren, deels derved, at Biskop-
perne her toge Sæde, og Kathedralkirker og andre geistlige Stiftelser,
hvilke trak mange Mennesker til sig, her bleve oprettede, saa gik ufor-
merkt den Netsorden, som oprindelig kun gjaldt det egentlige Marked
(kaupstefna), over til at blive stadig for den Kreds af Folket, som
havde sit Hjem paa selve Markedsstedet, og som stedse var i Tilvert.
Der dannede sig saaledes lidt efter lidt smaa fra Heredet afsondrede
Menighederz og idet disse fik sine bestemte Grændser (takmörk) mod det
omliggende Land, forvandledes de tilKjøbstæder. Kjøbstadsmæn-
dene (kaupangsmenn, stadarmenn, boejarmenn) fremstode nu som en
egen Klasse af Landsfolket i Modsætning til Heredsmændene (heraös—
menn) eller de egentlige Bønder.
Af denne de norske Kjøbstæders Oprindelse lader sig det Særegne
ved deres ældre Forfatning let forklare. De fremgik ligesom ved en
indre Nødvendighed fra de omkringliggende Hereder til disses øiensyn-
lige Gavn. Der opstod saaledes intet fiendtligt eller spændt Forhold
mellem Byboere og Landboere, hvilket gjorde det nødvendigt for
de første at sikkre sig mod de sidste. De norske Kjøbstæder bleve derfor,
paa en enkelt Undtagelse nær (Sarpsborg), ikke befæstede Borge, som
hyppigt var Tilfældet i andre Lande, —- men aabne Byer. »De
bleve ikke as Landsstyrerne ophjulpne med store Friheder og Særret-
tigheder, hvilket kunde medføre nogen Tvang eller Indskrænkning for
Heredsmændene. Byerne betragtedes nemlig endnu kun som tilværende
for Heredsmændenes Skyld. De vedbleve i alt Væsentligt at lyde un-
der den Landslov, inden hvis Omraade de vare beliggende, ikkun
med de Afændringer, som deres særegne Stilling overhovedet nødven-
dig fordrede. Og da disse Afændringer, som det lader, for største
Delen, i Form af Lovbestemmelser for Kjobstevnerne eller Markederne,
vare til længe før Kjøbstæder i egentlig Forstand, — saa fulgte heraf,
at de ved Kjøbstædernes Opkomst bleve almindelige for disse over det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
