Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 22. Kjøbstadboerne og deres Thingindretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjobstadboerne og deres Thingindretning. 177
Huuseiere eller faste Leiere. Bymodet samledes baade til bestemte
og ubestemte Tider paa et fast Thingsted inden Byens Omraade, hvil-
ket Thingsted udmerkede sig ved en Brolægning eller Forhoining af
Fjæler (m6tkja1jr)1)· Ethvert Medlem af Menigheden kunde kræve
Bymodet sammenkaldt, naar han havde noget -af Vigtighed at fore-
bringe, eller en Retssag at see afgjort. Thi hos denne Forsamling
hvilede den dømmende Myndighed — ligesom hos Heredsthinget for
Landets Vedkommende — og ligeledes den anordn ende Myndighed,
forsaavidt Anordningerne stode i Samklang med den almindelige Bjarkø-
ret. Thi Forandringer i denne sidste kunde ganske vist ingen Byme-
nighed eensidig foretage. Her udkrævedes Kongedommets Mellemkomst.
I Spidsen for hver Bymenighed stod en Embedsmand af dens egen
Midte, der nævntes Gjaldkere (gjaldkeri, gjaldkyrj). Han synes
at have været valgt af Bymacndene selv 2). Gjaldkeren forestod By-
mødet, og til ham maatte Enhver, som ønskede det sammenkaldt, hen-
vende sig med sin Begjering (krekja hokns). Gjaldkeren havde da,
snarest muligt, at udsende Kald eren (kallarj) d. e. Bytjeneren, der
ved at blæse i et Horn i Gaderne stevnede alle huusfaste Mænd til
Møde. s
Bymodet var som Domstol aldeles uafhængigt af baade Hereds-
og Fylkesthing· Om det derimod ogsaa var det af det Lagthing,
inden hvis Omraade Byen var beliggende, er usikkert, og i alt Fald
ikkun for enkelte af de større Stæders Vedkommende sandsynligt. Men,
forsaavidt Kjøbstæderne vare Lagthingene som høieste Domstole under-
lagte, maa man naturligviis antage, at de til disse, ligesaavel som He-
rederne i samme Fylke, have sendt sine Nevndermænd, hvilke da
have været regnede med i Nevndermaendenes Tal af Fylket. I saa
Fald ere ogsaa ganske vist paa Lagthinget Sager, der have været ude-
lukkende Bymænd imellem, blevne dømtei Lagretten efter Bjarkoretten,
ikke efter Landsloven. ·
Dette er det Lidet, som med nogen Sikkerhed vides om Kjøb-
stadsforfatningen i det ældreLovgivningstidsrum, for hvil-
1) ÆFL. X, 31. NgL· 1, 224z den mindre Ol. d. hell. S. (1849) S. 46.
2) Dette er der nogen Grund til at slutte af Maaden, hvorpaa han senere til-
sattes s. n. f.
R. Kevser. Notges Stats- og Retsforf. i Middelalderen. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
