Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 22. Kjøbstadboerne og deres Thingindretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 · Fjerde Afsnit. Folket.
hele Land, idet blot Byordningen (hosjarskjpan) d. e. Bebygnin-
gen og hvad dermed stod i Forbindelse, lempedes for hver enkelt By
efter«Beliggenhed og andre særegne Omstændigheder Da det endelig
var Søfart, Fiskeri og anden til Havet knyttet Virken, der i Norge
fremkaldte den meste Handelsrørelse, og som Følge heraf Landets Kjøb-
stæder, paa enkelte Undtagelser nær, vare Søstæder, saa blev ogsaa
den for dem egneLovgivning sat i den nærmeste Forbindelse med
Skibsfarten · «
Den Virksomhed, der i det ældre Lovgivningstidsrum kan tillæg-
ges Norges Konger med Hensyn til Kjøbstædernes Oprettelse og Frem-
blomstren, har udentvivl mest bestaaet deri, at de enten af Konge-
dømmets Jord eller afAlmennings Grund, over hvilken Konge-
dømmet efter Harald Haarfager øvede et Slags Overeiendomsret, skjen-
kede Byggetomter; — at de med det Samme gave sit Samtykke til,
at en, med Hensyn til det omliggende Hered, selvstændig Bymenig-
hed dannede sig; —- at de iByerne byggede sig Kongsgaarde og
jævnligen der opholdt sig med sin talrige Omgivelse; — og endelig at
de, som Jndehavere af den høieste styrende Myndighed, førte et nøie
Tilsyn med Ordens Overholdelse i disse tæt sammentrængte Menighe-
der. Da Kjøbstæderne, som sagt, iAlmindelighed maa antages at være
opstaaede enten paa Kongens Jord eller paa den under hans Naadig-
hed staaende Almenning, saa har dette rimeligviis været Grunden til,
at Kongedømmet i Kjøbstæderne paa visse Maader tilegnede sig en
større Ret og Myndighed end i Herederne.
Den for Norges Kjøbstæder almindelige Lov er kjendt under
Navnet Bjarkeiret (Bjarkeyjarr6ttr). Navnets Oprindelse kjendes
ikke. Bjarkøretten støttede sig i det Hele til Landsloven og var
forbunden med en Søret (F’armannalög).
Kjøbstadsmenighederne vare i det ældre Lovgivningstidsrum
ordnede efter samme Grundsætning som Landsmenighedernc· Hver
for sig udgjorde saaledes en Samfundskreds, hvis Medlemmer selv
havde en afgjørende Stemme i alle sine Menighedssager Ligesom
Heredet havde sit Thing, saaledes havde »Kjøbstaden sit Bymøde
(bogjarm6t, mot), dannet af alle Byens huusfaste Mænd, (hüs—
kastir menn), det vil sige fast bosatte Mænd, hvad enten de vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
