Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 22. Kjøbstadboerne og deres Thingindretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Fjerdc· Afsnit. Folket.
kommende Biskops Aarmænd skulde være tilstede. Dette Lagthing
havde sin Lagrette (lögr6tta), omgjerdet af Vebaand, hvilken dan-
« nedes af sire og tyve (to Tylvter) Lagrettesmænd, nemlig de tolv
Naadmænd og tolv Nevndermænd, tre af hver Byfjerding, de sidste udnævnte
paa samme Maade og under samme Ed som ved de store Landslag-
. thing. Lagmanden raadede, med Lagrettesmændenes Samtykke, for hvor-
længe Thinget skulde vare. Forretningsgangen var som ved Lands-
lagthingene. Bylagthingene vare intet andet Lagthing underordnede 1).
Flere af de her efter de nyere Bylove skildrede Bhindretninger
ere dog ganske vist en blot Fortsættelse af meget ældre Sedvaner·
Men det er her umuligt skarpt at sondre det sNhere fra det Ældre.
Et af de vigtigste Spørgsmaal i dette Emne er, hvorvidt Bhlag-
thingene have været fra ældre Tid, eller først ere oprettede ved
den nyere Lovgivning under Kong Magnus Lagaboter· Thi herpaa
beror det udentvivl igjen væsentlig, om Kjøbstæderne have i det ældre
Lovgivningstidsrum staaet under de almindelige Landslagthing eller ikke.
Herom kan der dog kun siges, at der, saavidt hidtil kjendt, intet sik-
kert Spor findes i den ældre Lovgivning eller i de gamle Sagaer til
saadanne Bylagthing, ligesaa lidet som til Byraadet.
Man har fra Magnus Lagabøter særskilte Bhlove alene for Ni-
daros, Bergen, Tunsberg og Oslo, og idisse Bhlove findes
Thingindretningen saaledes fastsat, som ovenfor er sagt. De sire nævnte
Kjøbstæder nøde udentvivl en Forrang fremfor Norges øvrige Byer2).
Man bør derfor vistnok antage, at disse Byer alene have havt en
ganske fuldstændig Kjøbstadsforfatning og navnligen sit uafhængige
Netsvæsen, overeensstemmende med Magnus’s Bylovs Frem-
stilling·
Til hvilken Udstrækning det Samme ogsaa har gjældet for Lan-
dets øvrige Kjøbstædert Stavanger, Hamar, Borg eller Sarpsborg,
Kongehelle o. fl., lader sig ikke med Sikkerhed afgjøre At Kjøbstæ-
der af den Betydenhed som de her nævnte skulde have været regnede
til det omliggende Hered og havt Heredsthiiig tilfælles med dette iste-
·) NBl 1,1—4.NgL 11,187—190. 2) Nævnes alene af Kjøbstæderi
Norge ved Kong Haakon Magnussons Valg 17 Juli 1344 til Faderens Efter-
mand iNorge. Dipl.Norv.1, S. 230.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
