Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 22. Kjøbstadboerne og deres Thingindretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjobstadboerne og deres Thingindretning. 181
detfor særegne Bymøder, er ganske uantageligt De vilde da have
manglet netop den vigtigste Betingelse for at være Kjøbstæder efter den
Tids Begreber, —— og Kjøbstæder henævntes de dog stedse. At de
have havt hver for sig sit selvstændige Bymode, kan neppe omtvivles,
og at de i alle Netsbestemmelser, hvori Bjarkøretten eller Byloven
skjelnede sig fra Landsloven, have lydt under hiin, ikke under denne,
maa ansees for sikkert1). Derimod have de efter al Sandsynlighed
savnet baade særeget Lagthing og egen Lagmand, saaledes at de have
hørt under det Lagdømmes Lagthing, ihvilket hver især var beliggende,
og havt Lagmand sammen med dette. Heri har da udentvivl det væ-
sentlige Fortrin ligget, som hine sire Hovedkjøbstæder nøde fremfor
Landets·øvrige Byer.
Vi maa til Slutning under Kjøbstæderne korteligen omtale Gil-
derne (gi1di), da Gildesindretningen, om end ikke nogen udelukkende
Særegenhed for Kjøbstæderne i Morge, dog unegtelig hørte disse nær-
mere til end Landsegnene eller Heredet.
l) Naar det i den ældre Bjarkoret Kap. 42 (NgL. 1, 312) heder: »Bjarkø-
ret er (gjælder) paa hvert Fiskenes og iSildvær ogi Kjøbfærder,« saa synes heraf
med Bestemthed at følge, at den har gjældet i hver Kjøbstad, ligesom det Samme
ogsaa synes at tilkjendegives ved den Maade, hvorpaa kaupangr og knap-angs-
msun saa ofte forekommer i den gamle Bjarkoret. Den ovenanforte Besteinmelse
om, at »Bylov (bosjarmanua1ög) skal gjælde paa Fiskenes, i Sildsiske og i alle
Kjabfcerder,« er og optagen i den nyere Bylovs 1x eller Farmannaloven Kap.
19 (NgL. 11, 284). — Der skjelnes i flere gamle norske paa Latin affattede Kon-
gebreve mellem aivitates og villse forenses, begge Benævnelser brugte om Norges
Kjøbstæder (f. Er. iBrev as 6te Juli 1294, DipLNorv· v S. 22 fgg.). Man har
af et enkelt Sted villet slutte, at villee korsnses egentlig betegnede Stæderne med
fuldkommen uafhængig Jurisdiction, altsaa de fire ovennævnte Hovedkjøbstæder
(Munch, Norge i Middelalderen S. 33). Dette har imidlertid den almindelige
Brug i Middelalderens Latin imod sig, idet Benævnelsen villa forensis antyder
noget Ringere end civitas og betegner en Markedsplads (forum i Middelal-
derens Latin: Torv, Marked). Man finder ogsaa, hvor begge Benævnelser i
norske Breve paa Latin findes anvendte ved Siden af hinanden, oivitatss stillet
først, og, hvad der er vigtigere, i et Brev af Kong Haakon Magnussøn d. ældre
vedkommende Lybekkernes Handelsrettigheder i Norge af 11te Juni 1306 (1)ipl.
Norv. V S. 50) nævnes ,,oivitates, Bergensem videlicet et Asloensem, neo non et
villas forenses, Kononghslliam scilicet et ’·l’unsbergas.« Her kaldes altsaa Vergen
og Oslo eivitatss, medens Tunsberg sættes i Klasse med Kongehelle som villa
forensis, da dog Tunsberg ganske vist, som ovenfor sagt,.regnedes for en norsk
Kjobstad af første Rang og havde sin egen Bylov. Forskjellen mellem civitas
og villa forensis maa rimeligviis fortrinlig søges deri, at det første betegner en
Stad, der tillige er Biskopssæde, det sidste simpelthen en Kjøbftad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
