- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
185

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 23. Geistligheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Geistligheden. 185

vare saaledes i det Hele taget ikke fuldstændige Sognekirker, men sty-
redes almindelig af Hovedsognets Prest eller af hans Medhjælpere,
eller endelig af en privat Huuskapellan.

Kirkens Embedspersonale (olerus) var i Norge som andensteds
deelt i otte ordines eller Grader, hver med sin eiendommelige Ind-
vielse (ordinatio, ngsla). De lavere Grader, ordines minores, varet
08tjal·ius, Leot0r, Exoroista, Aooluthus, det vil sige de ringere Kir-
kebetjente; de høiere Grader: Subdiaoonus, Djaoonus, Presbyter,
Episoopus, nævntes ordines majores eller ordines saorj. For at er-
holde prestelig Vielse maatte man have gjennemgaaet alle de ser lavere
Grader og have erholdt den Vielse, som hørte til hver især. Kun de
fire ordjnes sacri havde nogen egentlig kirkelig Betydning, og af dem
var især Presternes Klasse den, som sortrinsviis kunde siges at
omfatte Kirkens Tjenere." Men blandt de Prestviede vare igjen
Sognepresterne (S(«)knarprestar, pleba11ii de vigtigste.

De egentlige Sogneprester havde i lang Tid i Norge sit Un-
derhold af vedkommende Sognealmue, som dertil udredede et vist Be-
løb aarligen efter Mandtallet· Denne sYdelse kaldtes Prestrede
(prestrejöa)· Desuden havde de lovbestemt Godtgjorelse for visse
geistlige Forretninger og modtoge frivilligt Offer af sine Sognemænd.
De geistlige Medhjælpere, de kunde behøve, hvis de ikke magtede alene
at overtage sit Kalds Pligter, synes de selv at have maattet lønne
efter Overeenskomst. Saadanne Medhjælpere (5Personelkapellaner),
der maatte være viede Mester, kaldtes i somme Landsdele, f. Er. i
Throndhjem, prestlingar d. e. Smaaprester. Ved Høgendeskirker,
som vare Huuskapeller, lønnedes Kapellanen, forsaavidt saadan sær-
skilt gaves, af Gaardeieren.

Overopsynet med Kirkevæsenet og Christendommen tillaa i Norge
som iden øvrige daværende Christenhed Biskoppe’rne (bjskupar,
Enkeltt. biskup). Disse vare oprindeligen i Norge et Slags Miss ions-
biskopper, hvilket det gamle Navn lydhtskup egentlig tilkjendegiver
(af ler eller lj66r, Folk, Ration, — men ogsaa af de ældre Mord-
moend brugt til at udtyde det latinske gentes i Bemerkelsen af Hed-
ninger,«altsaa egentlig: Hedningebiskopver), — hvilket Navn dog senere
gik over til at betegne de underordnede Biskopper, epjsoopi sukkraganei,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free