Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 23. Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Fjerde Afsnit. Folket.
Grimkel. Den norske Kirkeforfatning vandt iLobet af det ellevte
Aarhundrede Fasthed. Dens Hovedtræk vare følgende:
Hele Landet var inddeelt iKirkesogne (kirkju86kn, Fleert
kjrkjuscsknjr), hvert med sin Sognekirke og i Negelen med fin Sogne-
prest (prestr), hvis Skyldighed var at forrette Gudstjenesten ved
Kirken og udføre de øvrige preftelige Forretninger for Sognemændene
(söknarmenn).
Landets Kirker vare i det ældre Lovgivningstidsrum af forskjellig
Nang. Den første og fornemste Klasse var Hovedkirker (hökuö-
kirkjur), i Frostathings og Gulathings Lagdømmer ogsaa kaldte Fyl-
keskirker (fylkiskirkjur), fordi der var een i hvert Fhlke, og i Vi-
ken ligeledes, skjønt der var to saadanne i hvert Fylke, — paa Op-
landene derimod kaldte Tredjingskirker (kn-i6jung§kjrkjur), fordi
hvert egentligt Fylke der var fra gammel Tid deelt i tre Tredjinger,
af hvilke hver havde sin Hovedkirke. Disse Hovedkirker vare udentvivl
de ældste Kirker i Landet, for største Delen fra først af reiste paa
Kongedømmets Foranstaltning og udstyrede, som det lader, med Konge-
dømmets Gods eller maaskee gammelt inddraget Tempelgods Til
disse Kirkers Opretholdelse vare alle Fylke«smænd skyldige.
Den anden Klasse var Heredskirker (heraöskirkjur), der
bebhggedes og vedligeholdtes af Almuen i vedkommende Hered. I
Gulathingslagen og en Deel af Frostathingslagen faldt Navnet sammen
med Fjerdingskirke (kj6röungskjrkja) eller paa enkelte Steder Ot-
tingskirke (x-tttungskirkja), eftersom Heredsinddelingen af Fhlket her
faldt sammen med Fjerdingsinddeling eller Ottingsinddeling; og i disse
Landstrøg ligesom og -i Viken og paa Oplandene« udgjorde de Mængden
af Sognekirker. I det egentlige Throndhjem derimod var Fylkeskir-
kerne alene at ansee for fuldkomne Sognekirker, medens Heredskirkerne
i Grunden kun vare et Slags Annerkirker til hine.
Den tredie og ringeste Klasse var de saakaldte Høgend—es-
kirker (hoegendiskirkjuk, eg. Lettelseskirker), svarende til senere Tiders
Annerkirker og Kapeller, oprettede deels til Lettelse for afsidesliggende
Bygdelag og da vedligeholdte af de derhen hørende Bønder, — deels
for enkelt Gaards eller der boende Families Bekvemmelighed, da Ved-
ligeholdelsen tilkom Gaarden eller dennes Eiere. Høgendeskirkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
