Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 23. Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geistugheden. ’ 187
geste Forstand benævnte den norske Kirke. Men til denne reg-
nedes dog ogsaa i videre Forstand de Biskopsdømmer, som efterhaan-
den opstode i de under Norges Rige hør-ende eller med Norge i den
nærmeste Forbindelse paa Grund af Bebyggelse staaende Lande, nemlig
Orknøernes, Suderøernes, Færøernes, Grønlands (Garde)
Biskopsdømmer og Islsands to Biskopsdommer, nemlig iSkaalholt
og iHole, —- altsaa i alt 11 Biskopsdømmer. Dog var i det første
halvandethundrede Aar efter Christendommens Indførelse iNorgeBaan-
det, som sammenbandt de sex sidstnaevnte Biskopsdømmer med de fem
førstnævnte i selve Morge, meget løst.
Ikke engang mellem de fem Bifkopper i selve Norge gaves endnu
noget fast ydre Sammenknvtningspunkt, idetmindste ikke noget kirkeligt.
Notges Konge erkjendte de rigtignok for sin fælles Herre som Nigets
øverste Styrer; men forresten styrede hver især af dem sit Omraade
uafhængig af de øvrige Han var skyldig til at overfare. sit Biskops-
dømme aarligen for at have Tilsyn med Christendommen der og udføre
de Forretninger, som efter Kirkens almindelige Love paalaa hans Em-
bede. Paa disse Visitatsreiser blev han skhdset og underholdt af Al-
muen efter visse vedtagne Negler. Desuden havde han en Indtægt af
hele Bistopsdømmets Almue efter Mandtallet, hvilken kaldtesBiskops-
rede (bjskupsreioa). Han opbarogsaa Bøder for visse Forbrydel-
ser, hvilke Christenretten eller Kirkeloven betegnede som vedrørende Ne-
ligionen eller Kirken.
Til Overveielse og Afgjørelse af reen kirkelige Anliggender holdt
hver Biskop i sit Biskopsdømme Prestemøder eller Diøcesan-
shnoder. Sognepresterne vare der samlede, og Biskoppen førte For-
sædet og ledede Forhandlingerne. Disse Møder sattes, som det lader,
i Forbindelse med vedkommende Lagthing, tic hvilket det paakaa Vifkop- «
ven og idetmindste en Deel af Lagdømmets Sogneprester at indflnde
sig. Fra Lagthinget udgik den kirkelige Lovgivning eller Christenretten
ved Overeenskomst mellem Biskoppen og Bønderne under Kongedøm-
mets Mægling ·og Stadfæstelse. Kirkeloven blev saaledes ligesom Lands-
loven forskjellig for hvert enkelt Lagdømme, og Christenretten udgjorde
en egen Bolk eller Afdeling i hver enkelt Landslov.
Sognepresterne tilskikkedes i Negelen ved et Slags Overeens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
