Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 23. Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 ( Fjerde Afsnit. Folket.
komst mellem Sognealmuen og vedkommende Biskop, dog saaledes at
Kongens styrende Overhoihed paa en Maade erkjendtes, om den end
sjælden kom til Anvendelse. Den Almuen tilhorende Valgret var som-
mesteds mere, sommesteds mindre udstrakt. Men i ethvert Tilfælde
tilkom det Biskoppen at undersøge, om den vordende Pres«t besad de
fornødne Kundskaber, at meddele ham hans prestelige Indvielse og i
visse Fald igjen at afscette ham fra hans Embede. Almuen kunde dog,
naar Presten forsømte sin Embedsskyldighed, lovligen forholde ham en
Deel af eller alle hans Indtægter.
Biskopperne tilskikkedes af Kongen, dog udentvivl oftest efter
Forslag eller Anbefaling af Biskopsdommets Prester og Almue. Til at
raadslaa herom gaves Anledning paa Lagthingene. Sin biskoppelige
Indvielse modtoge de af en eller anden udenlandsk Metropolitan eller
Erkebiskop· Den romerske Biskops eller Pavens Overhoihed over de·
norske Biskopper som over den norske Kirke iAlmindelighed erkjendtes,
men uden at man endnu havde noget klart Begreb om dette Forholds
Natur og Betydning. «
Saadan var den norske Kirkes ældste simple Indretning, hvilken
endnu ikke afgav Stoffet til noget egentligt Hierarchi. Noget lovbe-
stemt Foreningspunkt for Landets Biskopsdommer og Biskopper inden
Norges egne Grændser gaves som sagt ikke. Ens særskilt Lovgivnings-
myndighed for Geistligheden eller særegne Domstole for geistlige Sager
kjendtes ikke. Ingen Forrettigheder var Geistligheden som Stand ind-
rømmet uden ene og alene Ledingsfrihed. Biskoppen var nemlig
ledingsfri for sin egen Person samt for sin Prest og Diaconus, —
enhver Sogneprest for sig selv, sin Kone og een Klerk.
Fra Midten af det tolvte Aarhundrede indtraadte efterhaanden
flere Forandringer i den norske Kirkes og den norske Geistligheds
Stilling, hvilke paa den ene Side gjorde dens Medlemmer mere uaf-
hængige af det øvrige Landsfolk og paa den anden knyttede dem fastere
til hinanden indbyrdes og overhovedet gav dem som et Heelt større
Betydning i Staten.
Et vigtigt Skridt i den førstnævnte Retning var Tiend ens Ind-
førelse i Norge, efter den Brug, som allerede forlængst var almindelig
den øvrige christelige Verden. Blandt Nordmændene skede Begyndel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
