Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 23. Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s " Geistlighcdckk. 189
sen under Kong Sigurd Jorsalafarer i den tidligere Fjerdedeel af det
tolvte Aarhundrede. Meii først efter lang Tids Forløb og, som det
synes, ikke uden megen Modstand fra Almuens Side blev den vedta-
gen i den allerstørste Deel af Landet, medens dog enkelte mindre Land-
skaber, f. Er. det øvre Thelemarken, ei indgik paa den, men holdt fast
ved den ældre Skik. Tienden deeltes i Norge i sire lige Dele. Den
ene Fjerdedeel gik til Kirkens Bygning, den anden til Sognepresten,
den tredie til Viskoppen, den fjerde til de Fattige. Den Deel af Ti-
. enden, som gik til Sogneprest og Biskop, traadte nu i Stedet for den
ældre Udredsel af Bønderne efter Mandtallet, den ældre prestrejda og
biskupsreida· Geistlighedens Underholdning blev derved paa den ene
Side rigeligere og paa den anden Side mere uafhængig af personlige
Forholde. Tienden betragtedes nemlig idet Hele som et Offer til
Gud af en bestemt Deel af de væsentligste Naturfrembringelser, som han
skjenkede Menneskene til Livets Ophold; og af denne Ret, som egentlig
ydedes Gud, erholdt igjen Religionens Tjenere og Lærere sin visse
Deel til sin Underholdning. .
Endnu vigtigere var dog udentvivl den Eenhed og indre Fasthed,
som den norske Kirke i Midten af det tolvte Aarhundrede vandt der-
ved, at denfik sin egen særskilte Metropolitan og i Forbindelse
hermed en ny for hierarchiske Fremskridt mere skikket Indretning-
Metropolitanindretningen var dengang allerede gammel i Christen-
heden. En vis Kreds af Biskopper med deres Biskopsdømmer ord-
nedes til et større Heelt under Forstanderskab eller Opsyn af et vist
Biskopsdømmes Styrer, som herved blev den hele Kredses Metropo-
litan eller Erkebiskop, medens de øvrige Biskopper bleve hans
Suffraganbiskopper. Metropolitanens Myndighed og Selvstæn-
dighed i hans Metropolitankreds var oprindelig meget stor. Fra de’t
niende Aarhundrede af var den vel allerede i Dalen som Følge af de
romerske Biskoppers eller Pavernes Avindsyge, der følte sin Magt i
Kirken indskrænket ved Metropolitanernes Indflydelse. Disse vedbleve
dog ligefuldt endnu at danne et uundværligt og virksomt Led i den
almindelige Kirkestyrelse, — et Mellemled nemlig mellem de mangfol-
dige Kirkers Overopsynsmænd eller Biskopper og Kirkens synlige Ho-
ved, Paven. De nordiske Folkefærds Omvendelse til Christendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
