Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 23. Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Fjerde Afsnit. Folket.
Af største Indflydelse paa Kirkens Styrelse blev nu de efter
almindelig Brug i den christelige Kirke ogsaa i Norge indførte Pro-
vinsialconcilier eller Biskopsmøder (biskupak)ing, biskupakundr).
Erkebiskoppen skulde nemlig saa ofte som muligt, eller naar han
fandt det fornødent, samle sin Provinses Biskopper for under hans
Forsæde og Ledning at raadslaa om Provinsens kirkelige Anliggender.
De Beslutninger, som her med Hensyn til Kirken fattedes iOvereensstem-
melse med de allerede afPavcrne givne Forskrifter for den katholske Kirke
i Almindelighed, fik en forbindende Kraft for Provinsens Geistlighed.
Ved disse Indretninger vandt da den norske Kirkes Forfatning Een-
hed og indre Fasthed, ligesom den knyttedes langt sterkere end tilforn
til den romerske Kirkes Hoved i Rom. Den norske Geistlighed be-
gyndte fra nu af at betragte-sig som et i sig afsluttet Heelt, der ikke
som tidligere støttede sig til Staten alene, men ogsaa til en udenfor
Staten staaende og af den uafhængig Magt. Den norske Kirke havde
nemlig nu indtaget sin faste Plads i den almindelige romerske, var
traadt i et lovbestemt Forhold til dennes Hoved. Den nidarosiske Me-
tropolitan dannede paa den ene Side det lovlige Middelpunkt for den
geistlige Magt i Norge og paa den anden Side Mellemledet mellem
den og Paven. Nidarosts Grkebiskiip i Spidsen for sine ti Lydbi-
skopper eller Sufsraganer, beskyttet af sin høie Verdighed i den almin-
delige Kirke og støttet til Pavens kirkelige Magtfuldkommenhed, kunde
dristigen arbeide til den norskeGeistligheds Fordeel, endog imod Konge-
dømmet, om det skulde gjælde Alt dette maatte nødvendig fremkalde
hos den norske Geistlighed en forhen ukjendt Standsaand, en levende
Følelse af dens egen Vigtighed i Statssamfundet og en Stræben efter
Selvstændighedsder gjorde den uvillig til at bøie sig under den verds-
lige Statsmagt. «
Men skjønt den norske Kirke saaledes havde faaet en fuldkommen
hierarrbisk Ordning, og denne ikke var uden den merkeligste Indflydelse
baade paa den norske Geistligheds Aandsretning og paa dens Stilling
i Folkemeningen, — saa var der dog paa den anden Side Omstændig-
heder forhaanden, der for det første lagde Baand paa dens Opstræben
mod· fuldkommen Uafhængighed De lavere Geistlige vare endnu ved
sit hele Familieliv knyttede til Folket, da Cølibatet, skjønt afspaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
