Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Folket - 23. Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geistligheden. 193
befordret,. dog førs·t langt ud i det trettende Aarhundrede fandt Ind-
gang i Norgez Kirkens Styrere fandt derfor ikke altid hos Presterne
den kraftige Understøttelse, som de tiltrængte for at gjennemføre sine
hierarchiske Planer. Folkets Indflydelse som Statsmagt hindrede Bi-
skopperne i at tilegne sig en uafhængig lovgivende og dømmende Myn-
dighed for Kirken, uden ialle Fald i reent religiøse Anliggender.
Kongedommet endelig vogtede med Opmerksomhed paa Geistlighedens
Skridt, kjæmpede med Kraft ’mod,s hvad det fandt at være ulovlig An-
masselse fra dens Side, og stræbte« at hevde sin gamle Høihed over
Statskirken og sin Indflydelse paa Valget af dens Forstandere, støt-
tende sig heri til en talrig og mægtig Deel af Folket. Den norske
Kirke vilde vistnok have vundet en fuldkommen Overvegt over Konge-
dømmet ved de umaadelige Indrømmelsen som Kong Magnus Erlings-
søn i sin Tid, i den anden Halvdeel af det tolvte Aarhundrede, gjorde,
og som vi ovenfor under Kongedømmet udførligen have omtalt1).
Men disse Jndrømmelser vandt, som vi have seet, ikke virkelig Lovs-
kraft. De senere Konger Sverrer og Haakon Haakonssvn erkjendte
ikke deres Gyldighed og tilintetgjorde deres nærmeste Virkninger, om
de end ikke formaaede ganske at udslette deres Indflydelse paa en fjær-
nere Fremtid.
Rettesnoren for Kirkens Organisation i det romersk-katholske
Europa søgte man paa denne Tid i den canoniske Net, der var
grundet paa de store Kirkeforsamlingers Bestemmelser og Pavernes For-
ordninger. Den kaldtes i Norge Guds Lov (gu68 lag) i Mods’æt-
ning til Landsloven (lög manna). Efter den skulde ifølge Tids-
alderens· Anskuelse de enkelte Landskirkers Indretning afpasfes. I hiin
almindelige Kirkelov opstilledes allerede forlængst ved Siden af Grund-
sætningen om Kirkens aandelige Overhoihed over Staten, til
hvilken den første forholdt sig som Sjælen til Legemet, visse tydelig
udtalte Hovedrettigheder, paa hvilke Kirken tilholdtes at gjennemføre
sit uafviselige Krav.
Diss«e Rettigheder vare: 1) Frihed for al verdslig Indblanding
med Hensyn til Beskikkelsen af Kirkens Embedsmænd; — 2) Uafhæn-
gighed for Kirken i Bestyrelsen af sin Formue ved sine egne Over-
1) See ovfr. S. 45 fgg.
R. Keyfer. Norges Stats- og Reisforf i Middelalderen. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
