Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 25. Landsstyrelsen. Den indre Landsstyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
Folkets virksomme Deeltagelse, om end her de Overordnedes Myn-
dighed noget sterkere fremtraadte, —i fredelige Foretagender Her-
serens, i krigerske Kongens eller Jarlens, hvor disse sidste Ver-
digheder forresten fandtes. Fra det norske Riges Oprettelse derimod
havde Landsstyrelsen sit Middelpuiikt i eller Udgangspunkt fra Konge-
dømmet og var, ifølge Loven, henlagt til dette, man kan næsten sige,
som en udelukkende Ret.
Da imidlertid Embedsvæsenet som Hjælp for Kongedommet endnu
var høist ufuldkomment indrettet, især i. Tidsrummets tidligere Deel,
og Kongedømmet i mangfoldige Tilfælde manglede Midler til, uafhæn-
gigt af Menighedernes Bistand, at opfylde sin Skyldighed som styrende
Statsinagt, saa var heraf en uundgaaelig Følge, at en stor Deel af
den styrende Virksomhed, især i Samfundets engere Kredse, maatte
overlades Folket selv og dets naturlige Hovdinger, — ikkun under et
Overopsyn fra Kongedømmets Side, hvilket ikke engang altid var let
at udøve. Kongens personlige Nærværelse i de forskjellige Hovedlands–
dele, ja man kan næsten sige i de enkelte Fylker, var idelig nødvendig,
for at Styrelsen skulde gaa sin ordentlige Gang. Vilde han ivrigen
røgte sit Landsstyrerkald, maatte han saagodtsom uafladelig færdes fra
Fylke til Fylke.
I denne Omstændighed kan maaskee for en stor Deel Grunden
søges til Folkets langvarige Forkjærlighed for en Fællesstyrelse af flere «
Konger, de forøgede Byrder uagtet, som dette Slags Styrelse i mange
» Maader maatte lægge paa Almuen. Idet hver af de samstyrende
· Konger gjennemfor sin Landsdeel, havde man overalt og til enhver Tid
Kongedømmet meer i sin Nærhed end Tilfældet kunde være, naar der
kun var een Konge i Niget.
Først mod Slutningen af det tolvte Aarhundrede hævede Embeds-
væsenet sig efterhaanden til en større Udvikling og Fasthed og i samme
Forhold blev ogsaa den Grundsætning at Landsstyrelsen skulde hvile
hos Kongedømmet alene, meer og meer virkeliggjort. Kongedømmet
begynder nu, gjennem sine Embedsmænd, at virke som styrende Stats-
magt ogsaa i Samfundets engere Kredse, og dets Indflydelse begynder
at føles overalt, hvad enten Kongen er den enkelte Landsdeel fjærn
eller nær. Det er allerede ovenfor paapeget, hvorledes Omvæltninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
